|
|
[Bolvig] | [Klaus K] | [Stanley] | [Jazzy H.] | [Ida] |
[Philippa] |
Steffen Qwist - alias Pastoren. Guitar. Født 13. nov 1964, død 31. aug 2024 ... Se vores nekrolog HER og vores mindeord om ham HER. Hans dødsfald har efterladt os i dyb sorg - ikke kun fordi vi nu mangler hans fantastiske guitarspil, men også fordi vi savner hans utrolige personlighed. Steffen var en sand ener - ingen er som han var. Se herunder, hvad vi skrev om ham - og hvad han skrev om sig selv - da han var i live. Og se vores playliste på youtube med hans bedste guitarsoloer i DmD: Steffen Qwist (1964 - 2024) Tak for alt, Steffen. Vi ses senere ... Kærlig hilsen de sørgende efterladte i DmD =============================================================== Politisk observans: Ja Religiøs observans: Ingen Sexuel observans: Jyske Bank-fetichist Yndlingsreplikker:
Steffen bor i modsætning til os andre i Helsingør. Han er meget glad for Helsingør, han forlader kun meget nødigt Helsingør, hvilket ind imellem gør det svært for os andre at huske, hvordan han ser ud. Ret mærkeligt iøvrigt, for Steffen ser meget karakteristisk ud. Han har en flot klassisk profil med en meget interessant næse. Når Steffen skal øve eller indspille med Danser med Drenge, falder det som regel oveni en lang række andre aktiviteter, Steffen har gang i. Enten skal han give skolekoncerter, eller også skal han undervise i guitar, eller også skal han spille Åh-Abe-koncerter, eller også skal Steffen flytte. Steffen er altid på farten. I de 10 år, han har spillet med Danser med Drenge, har han boet 7 forskellige steder - alle i Helsingør. Og hans bånd med Danser med Drenges nye numre ligger altid i en flyttekasse, der befinder sig på hans tidligere bopæl. Steffens ex-svigermor er ansat i Jyske Bank i Helsingør, og derfor går Steffen af familiesolidariske årsager altid i sponsortøj fra Jyske Bank. Desværre er en del af tøjet forsvundet under en flytning, men heldigvis fandt han sine elskede Jyske Bank-sokker, så han kunne have dem på til vores cover-fotos. Steffen har fået sit tilnavn, Pastoren, fordi han har fundet ud af, at den eneste sikre måde, hvorpå man kan åbne dørene i Intercity-togene er ved at gøre korsets tegn. Han kalder sig dog undertiden også Dr. Qwist, og foretager sælsomme medicinske behandlinger på de øvrige medlemmer i orkesteret - se fx. HER Steffen har skrevet sit eget karriere-forløb: - uddannet kontorassistent som social- og sundhedsarbejder ved Værløse
kommune (under borgmester Ernst Ellgaard - årets borgmester 1997)
|