SENESTE NYT KONCERTER  
TILMELD dig vores
Nyhedsbrev
TOUR-fotos
2007
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP


22. juni 2007
Kastellet, Fredericia

RIE TILBAGE I STOR FORM  - 8 dage efter udskrivning fra Herlev Sygehus vendte Rie tilbage i storform: Nemlig midt på scenen i Danser med Drenge foran 3.000 glade mennesker i smukke omgivelser & godt vejr på Kastellet i Fredericia. Det blev en fantastisk koncert - og vi andre må endnu engang undre os over Rie's utrolige styrke og evne til at komme igen efter en fysisk nedtur. Det er dejligt at opleve ... [foto: Alex i Fredericia] 

Læs publikums kommentarer til koncerten i vores - FORUM

Publikum bød os velkommen på smukkeste vis foran den flotte udsigt - det var rigtig skønt. Tak for en dejlig koncert ... ! 
SMUKT BANNER: - Nogen trofaste DmD-fans havde lavet et flot banner med den dejlige text: "Philippa er en engel - Rie en gudinde - vi elsker jer begge" - det var smukt ...
... ikke mindst for Rie, som senere fik banneret med hjem. [foto: alarm7000.dk]
Steffen fik publikum pænt op & køre over sine fremragende soloer. [foto: alarm7000.dk] 

Dagens lokale rim fra Onkel Stanley lød: "Vi slipper helt for stress, ja - her i Fredericia" 
Obersten havde lånt en selvlysende "uniform" fra vagtpersonalet, som han promenerede rundt i på scenen
Kasper (tidligere: Unge Langkjær) ved sin plads bag trommerne, hvor han som sædvanlig holdt DmD's rytmer i stramme tøjler ...
FØR KONCERTEN ... DE GODE GAMLE DAGE: - På vej til koncerten mødte vi en pølsevogn, hvor Klaus K skulle ind og have sin yndlingsret fra start 80erne ...
En ristet hotdog med sennep, rå løg, agurkesalat - og som et ufravigeligt krav: En Cocio cacaomælk i lille flaske (24 cl) - "Uhm," siger han. "Det er mindst 25 år siden jeg fik det sidst"
Men netop som han skal til at sætte tænderne i sit herlige arrangement, dukker Onkel Stanley frem og kræver at få lov til at smage - "ligesom i gamle dage," trygler han ...
"Blir du da aldrig voksen, Onkel?" siger Klaus, og lader ham smage ... lidt modvilligt, dog. "Ak, ja. Måske var de slet ikke så sjove, de gamle dage - som vi går rundt og forestiller os," sukker Klaus.

Læs (eller skriv) om koncerten i vores - FORUM


TOUR fotos 2006  -  TOUR fotos 2005  -   TOUR fotos 2004   -   TOUR fotos 2003  -   TOUR fotos 2002  -   TOUR fotos 2001