SENESTE NYT KONCERTER  
TILMELD dig vores
Nyhedsbrev
TOUR-fotos
2007
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

4. april 2007
Skive Hallerne

SKØNT I SKIVE ... Vi havde en dejlig koncert for 1100 mennesker i Skive Hallerne, hvor vi sidst spillede i 1993 med Philippa. Publikum var glade og vi var i hopla - specielt Onkel Stanley, der for tiden fører sig godt frem ved koncerterne med sine "Onkel-shows". Billedet viser Onkel, hvor han tager gas på Rie mellem to numre. 
25 skibonitter var på scenen for at synge kor bag Rie på "Kolde Hjerter" - det lød fint ...
Rie, Kasper & Onkel Stanley i "Var det en fejl?" fra vores stille afdeling i sættet ... tak for en dejlig koncert!

Vi overnattede på den lille, men hyggelige Højslev Kro 5 km udenfor Skive. Heldigvis findes der stadig mange små danske kroer, drevet af folk som kroejeren, Claus - der går op i at drive kro - i stedet for af store kapitalfonde, der går op i at tjene penge ...
Vi kom for anden gang i vores karriere forbi byen Kjellerup - og måtte ligesom sidst ud og have et foto af Klaus K foran byskiltet. Hans tip-tip-oldefar, brændevinsbrænder Peder Hansen, kom i sin tid til København fra denne herlige by mellem Silkeborg og Viborg

Læs (eller skriv) om koncerten i vores  - FORUM


5. april 2007
Kolding Teater

KNALD PÅ I KOLDING - Vi spillede tidligere på det mindre spillested, Godset, når vi var i Kolding, men DmD er for tiden rykket op i superligaen, så i år måtte vi spille på Kolding Teater for at have plads til alle. 1100 glade publikummer satte fuld knald på koncerten skærtorsdag - det blev råbt & skreget & sunget med på alle sange, så det bragede. Tak for en skøn koncert ... !
OVERTRO - Et lille opstillingsfoto umiddelbart før koncerten, hvor vi ifølge gammel Tøsedrenge-tradition skåler i en diskret lille cognac, lige inden vi går på scenen. Dette gjorde vi i sin tid for at dulme nerverne - nu til dags er vi dog ikke så nervøse, som da vi var unge ... men traditioner er nu engang traditioner, og vi er også meget overtroiske. I dag er der yderligere føjet den tradition til, at én af herrerne skal sige "Føj, hvor det smager!" umiddelbart bagefter - ellers tror vi måske, at koncerten bliver dårlig. Og hvem ved? Måske er det derfor det er gået så glimrende i lang tid ... 

Læs (eller skriv) om koncerten i vores  - FORUM


EFTER KONCERTEN - Rie skriver autograf på en ung mands underbukser i DmD-shoppen ... herrernes autografer ville han dog kun have på T-shirten.
FØR KONCERTEN - Onkel fandt en sjov gammel cowboy-agtig hat backstage, som han straks tog på ...
Oberst Bolvig overvejede om han skulle lade den indgå i sit scene-dress ved de fremtidige koncerter, men den ide blev - uvist af hvilken grund - droppet ... 
DmD-crew: Vi har fået ny teknisk direktør på scenen, nemlig Martin Poulsen fra Varde, som her glad forsøger at stemme Klaus K's gamle bas. I baggrunden vores trofaste shop-direktør, Nina

Læs (eller skriv) om koncerten i vores  - FORUM


TOUR fotos 2006  -  TOUR fotos 2005  -   TOUR fotos 2004   -   TOUR fotos 2003  -   TOUR fotos 2002  -   TOUR fotos 2001