Afsendt: | 16-02-2005 16:21:41 | Afsender: | Kirsten Pedersen | Email: | kp@aaganet | Emne: | Minder omkring Lise | Tekst: | Helt tilfældig hørte jeg i dag Jeres sang: "Er der nogen i himlen".Kort efter den var blevet udgivet døde min søster 50 år gammel efter et langt sygdomsforløb. Jeg var tæt på min søster i hele forløbet og stod derfor i et stort tomrum, da hun var væk. Men så blev jeg pludselig opmærksom på cdèn "Så længe vi er her", og den rørte ved mange af mine følelser omkring Lise, hendes liv og hvor jeg nu skulle placere hende, for stadig at føle kontakten med hende. Lise sang smukt i et kor, i de sidste år hun levede, så da jeg hørte "Er der nogen i himlen" vidste jeg pludselig hvor hun befandt sig, nu hvor jeg ikke fysisk længere kunne nå hende. Den CD var en stor hjælp for mig i meget lang tid, og selv om det er mange år siden nu, hører jeg ofte sangene, og hver gang får jeg en fornemmelse af at være tæt på Lise igen. Så tak fordi I er så gode til at udtrykke følelser i Jeres musik. Kærlig hilsen Lillesøster Kirsten |
|