 |
 |
|
| Afsendt: | 01-08-2003 12:32:00 |
| Afsender: | Anders Jensen |
| Email: | a_j@letterbox.dk |
| Emne: | svar |
| Tekst: | Du skriver: "Dette er dine udregninger - som altså hviler på en fejlpræmis. Det er sådan: Der er i online-butikkens tilfælde tale om penge for 2 ting (2 slags rettigheder): Download-salg (til privat brug) og streaming (offentlig fremførelse). For den fysiske butik er der kun tale om penge for 1 ting (1 rettighed): Salg (til privat brug). Der er i princippet ingen forskel på, hvad en fysisk butik og en online-butik skal betale i copyright-afgift til komponister & textforfattere - bortset fra, at copyrighten (de 7,50 - svarende til 9%) er indeholdt i CD'ens pris, når den fysiske butik modtager den. Den fysiske butik "mærker" derfor kun KODA-afgiften for lytning i butikken (offentlig fremførelse). De 1,70 øre dækker med andre ord både 1 styk download-salg og alle de offentlige fremførsler, der sker, når folk streamer musikken uden at købe den." Hurra! Man betaler over dobbelt så meget pr. download, men får til gengæld allernådist lov til at høre HELE 30 SEKUNDER af sangen i streaming format (står i aftalen). Og det mener du altså berettiger til over en fordobling af prisen. Nu ved jeg ikke hvor meget Ole fra CD-BAREN skal betale for at have prøvelytningsstationer hvor folk kan høre en CD inden køb (skal han overhovedet betale noget??), men for baggrundsmusikken i forretningen skal han betale 430 til koda og 322,50 til gramex pr. kvartal, med mindre hans forretning er over 240 kvadratmeter. Det er altså et ret ubetydeligt beløb i forhold til den ekstrapris som onlineforhandlerne betaler. Hvis en onlineforhandler gerne vil tilbyde baggrundsmusik på hans site (andet end 30 sekunders klip af musik!), og have mere end 2-3 sange til at spille, så koster det 1000,- om MÅNEDEN. For et maksimalt musikudbud på 90 minutter. Dog kan man slippe med 100,- om måneden hvis man begrænser sig til 10 minutters musikudbud, men hvis forholdende skal være sammenlignelige, så er det de 1000,- der gælder. Du skriver i dit indlæg, at forskelsbehandlingen er noget jeg har opfundet. Jeg mener jeg har gjort rimeligt grundigt rede for at den er der. Så er det op til dig at gøre rede for det modsatte, hvis du stadig mener det. Det har du i hvert fald ikke gjort endnu. At du mener at retten til prøvelytninger i form af 30 sekunders streaming berettiger til at downloads koster over dobbelt så meget er da helt hen i vejret. Måske er det dig, som bare VIL have ret? Du skriver: "Tænk - det har musikbranchen også opdaget. Stort set hele journalistbranchen er meget bekymrede for, at det store publikum ikke længere vil hente al musik gratis via P2P - at det en dag skulle lykkes musikbranchen at få penge for den heftige gratis brug af musikken som har fundet sted siden Napster's og CD-brænderens udbredelse ... hvorfor er de egentlig så bekymrede? Mon det er for at tækkes de flygtende læserskarer? Eller er det fordi de tror at det, folk sparer på musikken, vil de bruge på aviser? Eller er det blot fordi det er dejligt, at alle andre også stjæler?" Mit indlæg handler overhovedet ikke om piratkopiering, eller at musik burde være gratis, eller om onde journalister der stjæler dit levebrød, eller går på kompromis med deres journalistiske faglighed for at tækkes vælgerskarerne. LAD NU VÆRE med at skrive som om jeg mener at al musik burde være gratis. Det kommer der ikke noget konstruktivt ud af. mvh. Anders |