 |
 |
|
| Afsendt: | 19-12-2002 01:32:15 |
| Afsender: | Anders Jensen |
| Email: | a_j@letterbox.dk |
| Emne: | Forslag til hvordan man kan lave en fair kopibeskyttelse |
| Tekst: | Hele diskussionen om kopisikring drejer sig jo i høj grad om hvorvidt musik/film-branchen skal have ret til at bestemme hvilke afspillere brugeren benytter. I bund og grund er det netop denne ret de så rundhåndet er blevet tildelt med den nye lov. Hans-Henning Schmidt skriver - endda med store bogstaver - at det skal musik/film branchen have lov til at bestemme. Er du helt sikker på du har tænkt igennem hvilke konsekvenser det vil have for konkurrencen og den teknologiske udvikling? Tag f.eks. PC-platformen. Grunden til at netop denne platform har så stor success er netop at der IKKE er nogen der bestemmer hvem der skal have lov til at producere PC komponenter og hvem der ikke skal. En hvilken som helst producent, som har et godt produkt til PC-platformen - Grafikkort, CD-ROM drev, processor, harddisk, whatever - kan sælge det. Hvis musik/film industrien får lov til at bestemme hvordan afspillere skal se ud og hvem der skal producere dem, så vil hele den teknologiske udvikling på området blive centraliseret hos de store rettighedshaver-organisationer (RIAA, MPAA og hvad de ellers hedder). Dette ville være ødelæggende for enhver konkurrence og innovation på det teknologiske område. Der er altså en interessekonflikt mellem musik/film industrien (som ønsker et lukket, beskyttet og kontrolleret format) og elektronikindustrien (som ønsker et åbent format der giver mulighed for nye og bedre produkter). I øvrigt må det helt klart også være i brugerens interesse at der udvikles nye og bedre produkter. Et eksempel på et nyt og bedre produkt som aldrig var blevet til noget hvis musikbranchen bestemte er mp3-afspilleren. Denne interessekonflikt er vanskelig at løse. Problemet kan dog løses, og det er nu vi kommer til den interessante del af mit indlæg :-) Man kunne indføre et universelt kopibeskyttelsesformat. Dette format skal (bl.a. ved en lovgivning, som jeg senere specificerer nærmere) sikre: 1) Brugerens ret til personlig kopiering 2) Elektronikproducenternes ret til at fremstille afspillere i enhver afskygning (og brugerens ret til at benytte dem) 3) rettighedshavernes mulighed for kopispærring Dette kunne gøres ved at udstyre alle forbrugere med en personlig "krypteringschip", dvs. en fysisk chip, som skal indsættes fysisk i afspilleren. Krypteringsnøglen er personlig, dvs. når du som forbruger køber et stykke musik bliver musikken krypteret med din personlige krypteringsnøgle, og kun din personlige krypteringschip kan bruges til afspilning. Man tillader så kopiering af musikken (eller filmen for den sags skyld) i krypteret format. Det er dog helt essentielt at kopibeskyttelsen er universel, dvs. at den kan beskytte ethvert digitalt format. Det kan sagtens lade sig gøre - musik, film, bøger etc. bliver jo alt sammen til 0'er og 1'er når det bliver digitaliseret, og kan således alt sammen krypteres af den samme chip. Det er desuden helt essentielt at denne universelle kopibeskyttelse er beskyttet af loven. Denne lov skal nemlig sikre, at: 1) krypteringsformatet er åbent, patent- og royalityfrit 2) Det er ulovligt at besidde og producere udstyr som kan lave ukrypterede kopier 3) Det er ulovligt at besidde ukrypterede kopier 4) Det er ulovligt at besidde andres krypteringschip 5) Brugeren har ret til at få en ny krypteringschip hvis han mister sin gamle På denne måde kan man altså konstruere et krypteringsformat som sikrer alles interesser. Man har sikret både den personlige råderet over musikken/filmen, man har sikret at der kan produceres afspillere i enhver form, samt at musikken/filmen er kopibeskyttet. Desuden bliver musik/filmbranchens mulighed for at bevise at piratkopiering har fundet sted langt simplere. Kort og godt: Alles interesser bliver varetaget på fornuftig vis. mvh. Anders |