|
Afsendt: | 04-11-2008 03:49:22 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dmd.dk |
Emne: | Grænsen er overskredet |
Tekst: | Kære Gunnar Pedersbæk - tak for dit indlæg. Du er velkommen til at skrive her, men regn ikke med at få opbakning fra mig. Jeg er nemlig helt enig med Kim Larsen i denne sag: Dette rygeforbud i private cafeer og restauranter er et uhørt indgreb i borgernes private liv, som efter min opfattelse er et facistisk samfund værdigt. Staten skal efter min opfattelse ikke bestemme, om jeg eller mine gæster må ryge tobak i min virksomhed - og staten skal heller ikke bestemme, om jeg vil spise burgere, høre "lavkvalitets underholdning" eller andre ting, som du tilfældigvis ikke bryder dig om. Eller om jeg vil tillade mine gæster at gøre det. For at sige det hårdt: Det rager simpelthen ikke hverken staten eller dig. Du kan bestemme hos dig selv - jeg bestemmer hos mig. Så enkelt har det altid været, og sådan bør det også være fremover. Kim Larsens henvisning til nazisterne er uhyre præcist anbragt. Den stærke anti-ryger Adolf Hitler indførte rygeforbud i Tyskland i 1938 udfra devicen at tyskernes kroppe tilhørte "Der Führer" - og ikke tyskerne selv. Det er nøjagtig den samme grænse, staten har overskredet i DK (og andre steder) idag - og det undrer mig, at en pensioneret tysklærer ikke kan se det. Du skriver, at vi vil "sikre at Danmark falder tilbage til de mest primitive og uciviliserede samfunds rækker" - ja, hvis friheden er primitiv og uciviliseret, så har du ret. Så er det præcis hvad vi vil - for friheden er vores budskab. Jeg opfatter friheden som smuk og bevægende. Mens jeg opfatter fascismen og nazismen som primitiv og uciviliseret. Dér kan man se, hvor uenig, man kan være, hvad? Vær du glad for, at denne uenighed trods alt stadig kan komme til udtryk i vores land. I stedet for at forsøge at lukke munden på dem, der har en anden opfattelse end dig. Klaus K |