FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:06-09-2008 18:52:47
Afsender:Klaus K
Email:kk@dmd.dk
Emne:Fordi det er forkert ...
Tekst:
Michael - Videnskaben understøtter ikke, at det skulle være farligt at indånde andre menneskers tobaksrøg. Det hævder de magtfulde, fanatiske anti-ryger grupper i USA ganske vist, men videnskaben siger altså nej. Røg er irriterende for mange ikke-rygere - ja. Men ikke farligt.

Det er rigtigt at der er mange farlige stoffer i røg, men kun i så små mængder, at de ikke har nogen helbredseffekt på ikke-rygere. At bo sammen med en storryger OG udsættes for meget røg på sin arbejdsplads svarer til at ryge ca. 10 cigaretter årligt, siger videnskaben.

Apropos din barndom: Er du bekendt med, at en meget stor undersøgelse fra WHO har konkluderet, at børn af rygere har mindre risiko for at få lungekræft, end børn af ikke-rygere? Det tyder på, at røg er med til at holde menneskers immunsystem på mærkerne.

Det kunne jo forklare, at lungekræft og især allergi fortsætter med at stige kraftigt i Californien - i modsætning til andre steder - trods Californiens omfattende rygeforbud gennem 15 år.

Jeg skriver ikke dette, fordi jeg ikke under ikke-rygere deres røgfrie rum. Det gør jeg. Men der skal efter min mening også være plads til rygerne. Og ligesom du nu nyder din frihed til røgfrie rum i Californien, bør du tillade andre mennesker at have deres friheder også ... Røg kan være et problem for dig - og en velsignelse for andre.

Højt humør Klaus K