FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:28-03-2008 00:08:40
Afsender:Klaus K
Email:kk@dmd.dk
Emne:Du får en endefuld ... ;-)
Tekst:
Hej Mathias - jeg synes faktisk det er flot du sådan går til bekendelse overfor os, det var jeg glad for at læse.

Vi ønsker på den ene side ikke at gøre os til dommere over hvad folk må og ikke må - det har vi jo loven til - men på den anden side har vi været nødt til at forklare en masse folk, at det skadede os og vores musiker-kolleger økonomisk, hvis de undlod at betale for musikken.

Lidt det samme som hvis man sprang over hegnet for at komme gratis til en koncert. Eller snød sig til en gratis taxatur - chaufføren ville blive pissed ...

Du vil forstå det meget tydeligt, når du en dag selv bliver professionel musiker, og skal leve af det musik du laver. Du ved: ... Der skal betales husleje, mad, tøj, instrumenter og al den slags - pengene kan i musikeres tilfælde kun komme ét sted fra: Publikum.

Du bliver absolut ikke halshugget af os, fordi du har sendt et par sange til en ven - faktisk er du tilgivet

... på den anden side - nu jeg tænker over det: Jeg kan da godt gi dig en endefuld, næste gang vi mødes. Eller skal jeg måske få Kasper til det? Han slår jo nok lidt hårdere ;-)

Højt humør Klaus K

PS: Vi arbejder for tiden med at få en DmD-download shop op & køre, hvor man kan sende enkeltsange til sine venner imod betaling. Der går et par måneder, så skal du bare se ...