|
Afsendt: | 24-03-2008 04:30:08 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dmd.dk |
Emne: | Obersten & militær marchen |
Tekst: | Hej Mathias - Obersten har ganske rigtigt bidraget med mange dele til denne sang, både med de mange klassiske orkesterlyde & med de sjove 80-er agtige keyboards - og ikke mindst med de "hyggelige lyde fra helvede" som starter & slutter sangen. Selve de marcherende lilletrommer er indspillet i flere forskellige optagelser med Kasper bag stikkerne - og "limet sammen" af Klaus K for at få det til at lyde som et stort marcherende militær orkester. Meningen med militær trommerne er at lede lytterens tanker hen på begreberne magt, vold, konfrontation & krig ... og hvis du lytter til en ældre DmD-sang: "Vi skal nok få gjort en mand ud af dig", vil du formentlig kunne høre at der er brugt nogen af de samme instrumentale tricks, idet den gamle text handler om lidt det samme emne som den nye: Den voldelige magt over andre mennesker. Det er denne magt, som militær trommerne skal demonstrere i "Vi er de gode" ... men uden at presse min egen personlige tolkning af sangen ned over dit stakkels hovede, vil jeg opfordre dig til at prøve at se lydene i sangen i sammenhæng med texten - så vil du formentlig kunne høre hvad vi tænkte på, da vi lavede sangen. Eller også vil du måske høre noget helt andet ... ? Jeg håber dette er et slags svar, du kan bruge - god fornøjelse med både lytning, læsning & fortolkning :-) Højt humør Klaus K |