 |
 |
|
| Afsendt: | 22-02-2008 20:09:30 |
| Afsender: | Ole Husgaard |
| Email: | osh@sparre.dk |
| Emne: | Ok, jeg strammer op... |
| Tekst: | "Det blev tilladt at kopiere digitalt til privat brug i juni 2001." Ja, jeg huskede galt her. Det var samme lovændring, hvor vi fik indført §11, stk. 3, hvilket jeg vender tilbage til. "Nej, Ole ... "En side" på internettet, sat op med det formål at folk skal kunne se på den, er jo ikke "ophavsretsligt beskyttet", sådan at man bryder loven ved at se på den ... det er noget pjat." Teknisk set kopierer en browser den side man ser, og når digital eksemplarfremstilling er forbudt, krænker man loven. På mange websider står der direkte at kopiering af siden er forbudt, se f.eks. http://politiken.dk: "Netavisens artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres [...]". "Det er det rene vrøvl. Jeg fulgte dette forløb ganske tæt i 2001 [...]" Jeg skrev om lovændringen i 1995, selvom jeg nu kan se hvor let det kan misforstås som om jeg skrev om lovændringen i 2001. Men i øvrigt fulgte jeg også forløbet omkring lovændringen i 2001. Jeg husker, at Copydan få dage før andenbehandlingen i Folketinget rejste en mediestorm på falsk grundlag (om at dansk lovgivning nu ville legalisere ulovlig kopiering på Napster). Denne mediestorm rejste internationale protester, og fik den daværende Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) til i panik at stille et ændringsforslag til ændringsloven uden at tænke konsekvenserne igennem. Ændringen indførte §11, stk. 3, som kræver lovligt forlæg når en eksemplarfremstilling sker efter lovens kapitel 2. Såvidt jeg er orienteret, har ingen af de lande vi ellers sammenligner os med en tilsvarende bestemmelse. Det har relevans til blokeringen af TPB, idet §11, stk. 3 er begrundelsen for at Tele2 ikke kunne påberåbe sig §11a. §11a blev senere indført i lovens kapitel 2 som en del af implementeringen af infosoc-direktivet, og er således begrænset af §11, stk. 3. Men EU-retten siger, at vi skal implementere infosoc-direktivets artikel 5 fuldt ud. Altså uden den begrænsning, som §11, stk. 3 sætter. Infosoc artikel 8.3 kan - måske - bruges som alternativt argument for et fogedforbud mod Tele2. Efter min mening er problemet med sagen ikke at Danmark fortolker infosoc anderledes end alle andre EU-lande, som andre har hævdet. Problemet ser derimod ud til at være, at man i implementeringen af infosoc har glemt §11, stk. 3 - og dermed ikke implementeret direktivet fuldt ud. Jeg mener, at man bør fjerne §11, stk. 3 igen. For det første fordi det var en panikløsning, som ikke har været så grundigt vurderet som vores lovgivning ellers bliver før den vedtages. For det andet fordi det indebærer, at vi ikke har implementeret infosoc-direktivet fuldt ud. For det tredie fordi ingen internationale aftaler forpligter os til at have en sådan bestemmelse. Og for det fjerde fordi ingen ellers kan være sikre på ikke uforvarende at blive lovbryder. Når der ikke er forskel på en lovlig og en ulovlig digital kopi, har man jo reelt ingen mulighed for at vide om man bryder loven, hvis man bruger den personlige kopieringsret. For et par dage siden piratkopierede IFPI Sverige en artikel fra Computer Sweden på deres nyhedsside musikindustrin.nu. Havde jeg browset til denne artikel på musikindustrin.nu i den korte tid der gik før de tog den ned igen havde jeg efter dansk ret brudt loven, ligesom jeg havde gjort min internetudbyder til lovbryder. http://christianengstrom.wordpress.com/2008/02/21/ifpi-gjorde-fel-som-piratkopierade/ |