|
Afsendt: | 18-02-2008 20:14:10 |
Afsender: | Ole Husgaard |
Email: | osh@sparre.dk |
Emne: | Glemmer ophavsretten... |
Tekst: | Jeg tvivler stærkt på, at Klaus K nogensinde "glemmer" ophavsretten. Hvis du havde sat dig ind i sagen, ville du finde ud af, at han - som han mange gange før har gjort uden problemer - brugte citatretten til at citere fra anmeldelser af hans værker. Men ophavsrettens §22 har desværre det lidt uklare sprog "Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet", og her var der altså en anmelder, som mente at Klaus K havde citeret for meget, hvorefter han blev dømt for at udnytte anmelderens værk til reklame for sig selv, hvilket ikke er tilladt uden særlig tilladelse. Så grunden til at Klaus K blev dømt var altså ikke, at han glemte noget, men derimod at retten mente han havde overskredet en grænse, som er uklart formuleret i loven. |