FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-02-2008 01:09:50
Afsender:Klaus K
Email:kk@dmd.dk
Emne:- om at spille skurken i historien
Tekst:
Jeg gik med til det interview på den velkendte præmis, der hedder: At spille skurken i historien.

Jeg vil forklare dig mekanismerne senere i et lille to-kilo's mediekursus ;-)

Det slår mig imidlertid i kommentarerne, at der nu kun er ganske få af de sædvanlige pavlovske hunde tilbage - du ved: Dem der råber "Idioter", så snart det er lykkes dem at stave sig igennem ordet "pladeselskab".

For 5-6 år siden, kunne sådan en sag generere mange tusinde indlæg. Det kan den ikke mere ... læg mærke til det.

"Pladebranchen lever i fortiden," siger de stadig - men de beskriver situationen for 10 år siden, og tror stadig det er sådan. (det gør du også selv, når du siger du ikke kender download-markedet) - Dem om det. De vil formentlig hellere dø end at bidrage til kunstnernes indtjening. Og så er det jo ikke længere musik - så er det politik.

Jeg insisterede på, at det skulle fremgå af artiklen, at vi (DmD) er musikere, der netop har gjort alt det, piraterne skreg op om ved årtusindeskiftet: Taget sagen i egen hånd, dannet vores eget selskab, gjort os selv ansvarlige for vores egne investeringer, har direkte forbindelse til vores fans, laver størstedelen af vores indtægter udenfor plademarkedet osv. osv.

Men det hjalp ikke. For så snart de ser ordet "pladeselskab" kobler de hjernen fra ... trist. For dem.

Vi andre må videre - højt humør Klaus K.

PS: Min opponents argumenter er ikke gyldige, mener jeg - som det fremgår her:

http://dmd.dk/dmdforum/seBesked.asp?beskedID=21262&forumID=28