 |
 |
|
| Afsendt: | 10-11-2007 11:01:59 |
| Afsender: | anonym |
| Email: | ? |
| Emne: | Hvad musik kan betyde for en |
| Tekst: | Dette indlæg er ikke for at skabe medlidenhed, men for at vise hvad musik kan have betydelse for en. Jeg er familiefar, og er lykkelig gift. Jeg er godt op i tredieverne, men som 20 årig vendte mit liv total, jeg begyndte at få angstanfald, anfald der gik ud på at jeg var bange for mig selv, og bange for at miste kontakten over mig selv, og i værste fald komme til at skade andre,(IKKE LYSTEN). I starten kom det ikke så ofte, og der gik vel 1½ år før min kærste/kone og forældre fik besked. Jeg begyndte så på nervemedicin, men kunne på det tidspunkt godt håntere hverdagen og passe arbejde. Jeg havde eget rengøringsfirma, og knoklede for at min kone kunne være hjemme hos børnene. (Til trods for at nogen dage var et helvede at komme igennem) I år 2000 flyttet vi til sverige, en gamel drøm fra barn der gik i opfyldelse, og vi alle stortrivedes deroppe. Jeg åbnede igen et rengøringsfirma, som gik over al forventning, men samtidig kostede det mange timer hjemmefra, op til 18 - 20 timer, og en del weekender. Sygdommen var/er der stadigvæk, men stadigigvæk til at jeg kunne kæmpe imod mine angstanfald. Så gik det hverken være eller bedre, end efter 2 år i sverige fik jeg et knæk i min ryg, som viste sig at være fatal for mit firma, og familie....Vi måtte rejse tilbage til Danmark. Og da jeg fik en dyb depression grundet at have fået dommen uarbejdsdygtig grundet ryggen samt min psykiske lidelse,(shøjerman syndrom og GAD / OCD) blev jeg mere og mere indelukket, og mine angstanfald blev være og være, det medførte / medføre at jeg faktisk ikke tør at bevæge mig meget ud. Samtidig med at jeg fik mere og mere medlidenhed med mig selv, begyndte børnene at reagere. Jeg turde / tør ikke at gå med dem ned i byen. Og så begyndte tankerne på hvilket liv jeg havde givet og giver dem. Og nu kommer vi endelig frem til, overskriftens mening: Imens jeg arbejdet, så vi ikke meget til hinnanden, da weekenderne tit også måtte bruges, Så da jeg hørte: Emenim`s............When i´m gone Harry Chapin .......Cats In The Cradle Gik det først rigtigt op for mig, at det ikke måtte have været let for mine børn og hustru, at jeg aldrig var hjemme. Som ung gav jeg mine forældre mange bekymringner, på grund af et liv, der kunne have endt meget galt, hvis jeg ikke havde mødt min kone. Tanya Tucker.........Daddy and home Og til sidst det første vers, til min kone, for alle de besværlighedder jeg medføre overfor hende i dag. Akon.................Sorry, blame it on me ---------------------------------------------------------- Undskyld DMD, der er mange af jeres sange der betydder lige så meget for mig, men årsagen til dette indlæg, er et skulderklap til jer sangskrivere samt band, der laver tekster som kommer fra hjertet, og virkelig hjælper og opmuntre os der lytter. Hav en rigtig god weekend venner. mange varme hilsner X |