FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:17-10-2007 16:40:29
Afsender:Klaus K
Email:kk@dmd.dk
Emne:Det er jo andres arbejde ...
Tekst:
"Jeg tror ikke det er en god idé - for jer - at sælge musik bundlet med hardware eller internetforbindelser. Men det er tilsyneladende mantraet i din branche - at få andre til at lave arbejdet uanset omkostningerne."

Hvordan du end vender og drejer det: Det ER andres job at gøre det. Pladebranchen er en produktions-branche - ikke en distributør eller reseller.

Det er altid kun få enkelte producenter, som laver "silo-løsningen" - som fx. Apple og B&O. Og det er også kun midlertidigt - for det kan ikke svare sig på andre tidspunkter i den økonomiske cyklus, og så vil de nedlægge deres butikker. Forestil dig alle producenter i verden havde hver deres egne butikskæder - hvor skulle vi så bo henne? ;-)

"Hvad er argumentet for at køre DRM på en abonnementsordning frem for på cd-udgivelser?"

Argumentet for det sidste er traditionen. CD'er har altid været uden drm. Det har været forsøgt på CD'er (ikke af os) af enkelte selskaber igennem 2002 og 2003, men uden succes - som du ved.

Argumentet for at køre drm på en abonnemets løsning siger sig selv: Er det smart, hvis du for fx. 50 kr. kan sikre dig hele verdens katalog ned på din mega-GB harddisk ... ? En dårlig ide, Ebbe. Du undgår ikke drm (eller hvad det kommer til at hedde) på en abonnementsløsning. Det er jo "musik som vand"-ideen = når du ikke længere betaler bliver der lukket for dom adgang til vandet.

Nu må du beslutte dig: Skal det være abonnement med drm - eller skal det være download-køb uden drm? Du kan ikke få begge.

"Og hvad mener du med at jeg skulle synes musikken er for dyr? Det erindrer jeg ikke at have givet udtryk for på noget tidspunkt. Nogensinde."

Hvad skulle grunden ellers være til at du ikke vil købe mp3-filer?

KK