FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:16-09-2007 21:03:01
Afsender:ebbe
Email:ebbe$amara.dk
Emne:først svar
Tekst:Det er ordet "tillokkende", der er det interessante ord. Hvad er det, der er "tillokkende"? Jo - det er at skaffe sig en vare eller ydelse uretmæssigt uden at betale for den.
(....)
Men Ebbe - svar mig på en ting: Hvis du selv kan lade være med at piratkopiere (det hævder du jo du kan) - hvorfor tror du så ikke andre kan lade være også?


Først mig selv, jeg påstår ikke at jeg kan overholde lovens bogstav, dét kan ingen efter højesterets afgørelse i 'ftp-sagen'. Jeg påstår blot at jeg ikke gør nogen skade, og ikke bruger musik, jeg ikke har til.
Nu er det ikke fordi jeg har noget specielt at være stolt af, det køber jeg for få cd'er til.
Bla fordi jeg er halvgammel og smådøv. Og også fordi jeg gerne vil stille op i debatten herinde med rene hænder. Men mest af alt fordi jeg synes kunstnerne skal have deres, hvor dårlige de end er til at kræve penge for det.

Og jeg vil ikke have en ipod, den har et skidt rygte og en mere end ½dårlig miljøprofil. Og jeg køber altså ikke downloads eller andre produkter med en tilsvarende tv-shop-agtig lødighed.

----
Dernæst. Jeg kan ikke give dig forklaringen på, hvorfor folk begår hastighedsoverskridelser og skattesnyd, hvorfor de laver sorte penge og de andre ting, jeg kan lade være med. På lignende vis kan jeg heller ikke give dig nogen forklaring på, hvorfor musik bliver redistribueret mellem privatpersoner uden egentlig økonomisk interesse derude. Jeg kan kun tilføje at af ovennævnte lovovertrædelser er privat musik-distribuering den absolut nemmest tilgængelige.

Og så er det menneskelige samlergen noget af det mest fundamentale i os mennesker.

Som jeg har sagt det gennem tiden, så er det kun din branche og DDR, der har haft drømme om en type adfærdsregulering så gennemgribende. DDR kiksede, hvordan mon det går med jer?

I øvrigt har det ikke noget at gøre med intelligens. Eller evner. For nogle kan det have at gøre med økonomisk formåen.

Jeg er også ude af stand til at forklare hvorfor vi kører for stærkt eller parkerer ulovligt, men det er de færreste der gør det fordi de er dumme eller uden evner.