|
Afsendt: | 11-09-2007 13:05:00 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Kampen er ikke begyndt ... |
Tekst: | "1. Direkte konkurrence med fastmedieudgivelser. - Når downloadhandel promoveres, så er det primært som et direkte alternativ til cd'en, ikke som en udvikling/udvidelse af forretningsområdet." Nej - download-enkelttracks er ikke samme vare som fysiske albums. Når CD'en endnu (trods alle jeres dumme forudsigelser) ikke er død, skyldes det, at mange folk stadig anser den for at være et godt køb. CD & DVD til musik vil efter min opfattelse ikke dø de første 10-15 år ... computeren er jo perfekt til at spille/lagre den. "2. Dårlige vaner I. - Brugerne vænnes til at besiddelse af en fil med et værk er det samme som brugsret." Delvis enig - og dog: Mon ikke flertallet vil lære det hen ad vejen ... ? Der er efterhånden skrevet en del om dette - og jeg vil heller ikke afvise, at det er nødvendigt med lempelser i ophavsretsloven fremover. "3 Dårlige motiver De fleste download-butikker er lavet ud fra andre motiver end musikkens fremme. Formatkrig (M$ og apple), hardwaresalg (apple), salg af internetforbindelser (TDC), imagepleje (Bilka) etc. Musik er kontaktmiddel til en uendelig mængde af potentielle kunder på alle områder." Sådan har vilkårene været ligeså længe jeg har været med - dvs. snart 30 år. Når vi laver en koncert er det i 90% af tilfældende arrangørens motiv at tjene penge på at forsyne vores publikum med mad og (især) drikkevarer ... "dårlige motiver" er et subjektivt udtryk. For mig kan dine "dårlige motiver" være glimrende :-) "4 Dårlige vaner II - Brugerne vænnes fra at interessere sig for hele albums (tak for det argument, Klaus)" Jeg prøvede at forklare dig i tidligere indlæg, at sådan var det også dengang jeg var dreng. Popmusikkens form er til evig tid dikteret af den kanal, den skal løbe igennem - i gamle dage (ca. 1964) var det singlepladerne til Kr. 4,95. Det er ikke dårligt. Det varsler tværtimod en tid, hvor det igen kan betale sig at lave en enkelt sang - at forsøge sig med et såkaldt hit. Det er da dårligere at lave 2 hits og så fylde albummet ud med 8 elendige sange ... det er vist ikke "bæredygtigt" - vel? "og andre...." Jeg venter i spænding ... ;-) "-ebbe- (Som indimellem godt kan provokeres til at skyde med lige lovligt skarpe skud i debatten - håber på tilgivelse ved lejlighed)" Altid, Ebbe. Be my guest :-) alt for de betalende kunder, ikke sandt? ;-) Højt humør Klaus K |