|
Afsendt: | 19-08-2007 02:31:48 |
Afsender: | Mette Nielsen |
Email: | See Elsewhere ;o) |
Emne: | Forkert fjerdragt ;o) |
Tekst: | Måden jeg taklede det på var mere af nød end ønske, jeg kunne godt have gjort det på andre måder. Men jeg var nød til at sende et signal der kunne forstås, især fordi hun vidste hvorfor at lige hun ikke skal gøre noget i den stil. Der er sådan set to årsager, den ene er at det ikke er rigtigt at gøre det (mange gør det alligevel, selvom det er ”lidt” ulovligt). Det er den anden årsag der gjorde at jeg var nød til at sende mit signal så brutalt, jeg har et job der gør at jeg er tvunget til at være 100% sikker på at jeg har styr på det der kommer ind og ud af computerne i hjemmet. Jeg er tvunget til at tjekke alt så der ikke kommer ulovlige programmer ind, der kan få en indflydelse på mig og min funktion på mit arbejde. Hvis det sker kan det have vidtrækkende konsekvenser for mit arbejde, hvilket ikke er ønskværdigt. Hvis jeg havde været ”almindelig” ansat i en eller anden virksomhed ville jeg aldrig gøre den handling på samme måde (men jeg ville gøre hende klart at hun laver noget der er forkert). Så du roser mig lidt på et forkert grundlag. Men min pointe i mit indlæg er sådan set ikke at jeg lavede det overgreb på min lille øjesten, men mere at sneakerware er mere udbredt end jeg lige havde regnet med. Jeg er rimelig sikker på at hvad der sker på den skole er rimeligt normalt for hvad der sker på alle skoler rundt i landet. Og jeg er helt sikker på at kopieringen ikke er i en nedafgående kurve. De sidste tal jeg har set for hvad der er af trafik på de store P2P-netværk viser klart en fremgang i overførelsen af data. VH Mette PS. Du begynder vel ikke at mene at destruktionen af vores verden er mindre vigtig end piratkopiering eller at trafikulykker betyder mindre end piratkopiering? Hvis du sammenligner de ting med kopiering så er vi absolut uenige om hvad der er vigtigst (Der er ikke nogen tvivl om at de ting er klart meget mere vigtigt end piratkopiering, du dør eller kan dø af de ting, mens du ”kun” bliver arbejdsløs af piratkopiering.). |