 |
 |
|
| Afsendt: | 10-08-2007 12:47:39 |
| Afsender: | ebbe |
| Email: | ½$amara.dk |
| Emne: | det er prøvet - det hed DDR |
| Tekst: | Kald du det bare for tyveri, det bliver det ikke anderlkedes af. Der er mange faktorer der trækker i retning af lavere musiksalg. Flere og mere kommercielle radiostationer Flere og bedre spil til computer og spillekonsol. Færre udsalgssteder med det brede udvalg og flere med top10-30-100. og mange andre Kun den stadig øgede udbredelse af spilleting (iPod, mp3, wma oa.) trækker i retning af et øget musiksalg. Og det må være begrænset hvor meget ekstra det giver, siden walk(m)anden har været udbredt i over 1/4 århundrede. Mit egentlige ærinde med det her indlæg er at den byttehandel du beskriver ikke kan undgås. Generelle begrænsninger af menneskelig adfærd er kun afprøvet i diktaturstater - og uden succes, men indimellem med katastrofale konsekvenser. I stedet ville en farbar og måske endda frugtbar vej være at lave produkter der på kommercielt grundlag udbød de mest succesfulde af de private udvekslingsveje til slutkunder. Der er en sammenhæng, mindst en, som under alle omstændigheder vil have indflydelse. Så længe musikken bliver solgt som eksemplarer, så længe vil det være tiltalende at dele den med vennerne - med en vis moralsk ret. Kunden har jo købt og betalt (hvad det så lige er der er købt og betalt for står i praksis lidt hen i det uvisse), derfor er musikken hendes og hun (og dem hun giver det til :-() kan gøre med den som hun vil. I gamle dage resulterede den ret i kassettebånd. I dag resulterer det i, at når et værk er udgivet er der mulighed for at genfinde det overalt. "Hun ku da bare ku la vær" (Irene Faun, Glimt fra Verners Verden, Charlatan Gruppen 1978, et af de allerbedste danske albums gennem tiderne) |