|
Afsendt: | 25-06-2007 02:08:15 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Tug of war |
Tekst: | Paul McCartney lavede i 80-erne en glimrende plade med titlen Tug of War - eller på dansk: tovtrækning. Det er nøjagtig hvad dette er - det er tovtrækning om rettigheder. Hver gang du kommer med en eller anden ide - fildelingstjenester, "lån", eller "deling" af musik, som skal foregå på brugernes betingelser, så trækker du/I rettighederne til dig/jer - fra den modsatte side: Nemlig vores. Hver en lille sejr brugerne vinder - så vinder de den fra os. Det er naturens lov. Der findes ingen win-win situation her. En win-win situation forudsætter nemlig at begge parter kan handle frit, og det kan vi jo ikke når brugerne tager magten, som du fx. har set med fildelingstjenesterne. Det er jo ganske nemt at forestille sig fordelene for brugerne ved ezmo.com - tænk, nu kan du høre alle dine venners musik gratis - jamen, hvor fint. Hvilken bruger vil ikke gerne det? - ham vil jeg gerne møde ... Prøv nu at se det ud fra vores synsvinkel: Vi har ikke brug for den form for "markedsføring" - den kan måske i bedste fald være ligegyldig for os - men i værste fald "spare os" for en stor del af det vi lever af: Salget af vores musik. Fordi det ikke mere vil være nødvendigt for dine venner at købe den. Præcis som vi allerede har set scenariet med fildelingen. Du vil jo til enhver tid først checke vennernes mapper, før du går i shoppen og køber en bestemt sang - det er da klart. Jeg ville formentlig selv gøre det samme, hvis det var lovligt. Jeg synes vi (DmD) er gået langt for at komme brugerne i møde - bl.a. pga inspiration fra vores publikum her i forum. Vi har vores sange til salg uden drm: http://musik.bilka.dk/cgi-bin/WebObjects/Bilka.woa/wa/Display?resource=v575lvbqpw3yg Vi har lange smagsprøver af mange af vores sange: http://www.dmd.dk/discografi/Studiet.html Vi har alle vores videoer, man kan kigge på: http://www.dansermeddrenge.dk/discografi/video/Biffen.html Vi har alle vores texter online: http://www.dmd.dk/discografi/texter.htm Og vi har dette forum, vi kan kommunikere i ... Altsammen af to årsager: 1. For at servicere (og underholde) vores nuværende publikum - og 2. For at skaffe nyt publikum. Og Ebbe: Det går fint. Vi ser det sådan, at vi har lyttet til publikum - vi har gjort det de bad om - og publikum har honoreret os med et fint koncert- og pladesalg. Det er muligt vi tager fejl på længere sigt - men sådan har det været indtil nu. Men skellet - grænsen - den går præcis ved forskellen på, om det er os der bestemmer hvad vi vil give, eller om det er brugeren der bestemmer hvad han/hun vil tage. Vi har været rigtig glade for at kunne give nogen af vores egne ting til publikum - og (hvis du kan følge denne sprogbrug): Vi vil ikke fratage dem glæden ved at give os det vi beder om at få retur. Nemlig det vi skal leve af for at kunne fortsætte vores gerning: At yde vores bedste musik. Det er det vi risikerer at gøre, hvis initiativer som ezmo.com udbredes - for hvordan skulle vi kunne bede dem om betaling, hvis de lovligt kan nyde vores vare - musikken - præcis når de vil uden at skulle betale? Det vil være en håbløs situation for os. Til gengæld er ezmo.com en glimrende applikation for alle upcoming musikere - som jo vil give deres tilsagn til at blive uploadet ... du vil sige, at det ikke er så interessant, ikke? Men Ebbe - det er nu engang kun dem, der har en interesse i at blive "markedsført" på den måde - du kan ikke forlange at etablerede kunstnere skal føle på samme måde. Sådan er livet ikke. På den led er ezmo.com ikke anderledes end fildelingstjenesterne - og vi ved jo at det i praksis kun er de etablerede kunstere, der fildeles. Og så må du nok også regne med, at skulle det lykkes for en upcoming kunstner at få et hit via sådan noget som ezmo.com, så vil de nok ikke lege med længere ... Vi mener, vi har en bedre ide til hvordan "deling mellem venner" skal foregå - det er en rigtig god ide, og den er vi klar med lige efter sommerferien. Så stay tuned ;-) Højt humør Klaus K. |