|
Afsendt: | 24-06-2007 21:41:38 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Et par svar |
Tekst: | Hej Ole - et par svar på dette: "Det digitale produkt skal være lige så godt som det fysiske mht. Lydkvalitet" Nu er både butikker, afspillere og hele transportkæden af musik lagt til rette til standard mp3 192kbps - det tager nok et stykke tid, før kvaliteten højere kommer op, tror jeg. Og én ting er sikkert - den kommer ikke op, før der er penge at tjene i det for alle involverede. Sådan er samfundet. Der er langt større sandsynlighed for, at musikken indretter sig efter mediet, som den har gjort tidligere. Dengang der kun fandtes singler i 60'erne, varede alle sange højest 2.30 minutter - senere, da LP'en kom, blev musikken længere, og et musikstykke kunne vare en hel pladeside. Endnu senere kom radio-boomet, og alle sange blev igen på 3 minutter med en ganske bestemt radio-egnet lyd - og nu er det altså iPod'en der sætter standarden for lydkvaliteten. "- Komplet cover" Samme svar som ovenstående. Cover er allerede forsvundet fra downloads - man vil i stedet kunne tilgå grafik & diverse interaktive tjenester i forbindelse med et album - som fx. denne website :-) "- Valg af afspiller (ikke drm)" Findes allerede: http://musik.bilka.dk/cgi-bin/WebObjects/Bilka.woa/wa/Display?resource=v575lvbqpw3yg - alt er i mp3. Kune de tre af de fire store er ikke hoppet på mp3-vognen endnu (EMI er som bekendt) - men det kommer snart. "- Da det digitale eksemplarsalg ikke har et medie, som kunden kan frydes ved, må man i stedet sælge licenser så brugeren kan hente sin pladesamling ned fra en hvilken som helst PC." Nu er det jo ikke dig, der bestemmer det (det virker ellers sådan i ovenstående sætning) - men det er jo langt fra givet, at musikken kommer til at ligge på en PC. Det kan jo også være på en mobil: http://www.telenor.se/dokument/DOWNLOAD_FILES_149426_1.pdf - og så vil det jo i realiteten være den måde det foregår på: Man kan tilgå sin musik overalt - sålænge man har betalt. "- Forskel i prisen på ny og gammel musik." Dette har intet med format-skifte at gøre. Her gælder kun udbud og efterspørgsel: Den musik der til enhver tid er dyrest, vil altid være den, de fleste vil have ... "Der må eksistere et sekundært marked for ældre musik, hvor man kan downloade musikken som flatrate. En slags kirkegård for musik, der ikke kan sælge så meget mere eksemplarvis." Nu er det jo stadig ikke dig der har verdensherredømmet, men der har altid være sekundære markeder. De har dog også altid indeholdt "sekundær" musik. "Hvad med en reklame-flatrate kun for single-hits? Så slap man for at radioen spillede det samme igen og igen." Radioerne vil sikkert være begejstrede ved tanken om, at du vil fjerne det de selv mener er den eneste grund til at nogen vil lytte til dem ... ;-) KK |