 |
 |
|
| Afsendt: | 26-01-2007 04:46:18 |
| Afsender: | Jesper Spang |
| Email: | Pladeselskabernes signal |
| Emne: | Tilbage til pointen... |
| Tekst: | Hele kald-diskussionen kørte jeg nok lidt ud på et sidespor. Men jo, jeg har det lidt med musikere, som med læger, lærere og politikere. Hvis de kun gør det for pengene, så vil jeg faktisk helst have nogle andre læger, lærere og politikere - så gør nemlig sandsynligvis større gavn i kassen i Netto (et andet ærbart erhverv, med mindre krav til personlig integritet). Jeg blev bare provokeret over at du udviser dine fans den største disrespekt ved ikke at give dem kredit for at ville høre din musik. Forhåbentlig misforstod jeg dig. Så lad den ligge. Pointen med Timbalandsagen, og grunden til at jeg poster den i forbindelse med rettighedsknægtelser: Ja, jeg dømmer ham med det samme. Ligesom jeg dømmer en mand, jeg ser slå en anden mand ned på gaden. Du dømmer også piratkopister på forhånd, fordi de indlysende gør noget forkert - uden retssag. Fordi så indlysende er den her sager, især når man har kendskab til henholdvis bitmusik og digital musikteknologi. Timbalandsagen er ikke bare indiciel, den er skåret ud i pap. Det er ikke bare plagiat, det er direkte kopi (og ikke fotokopi, men digital masseproduceret kopi af lydbølgesvingninger - MUSIK). Musikerrettigheder opstod i sin tid for at beskytte musikere mod netop denne opførsel fra pladebranchens side. At sørge for, at en pladeselskabsmand ikke bare kunne optage musikere til ingen eller ringe hyre og tjene kassen på deres evner og intellektuelle arbejde. Timbaland gør i sagen nøjagtigt det samme. Det kan være, at det ikke var hensigten. MEN. Nu hyler pladebranchen så op om, at dens rettigheder bliver knægtet af enkeltpersoners kopiering. Det er helt i orden. Hvis den skal fremstå troværdig må den bare selv proaktivt overholde rettigheder og gældende lov. Universal Music Group (herunder Geffen) har utvivlsomt været opmærksomme på denne sag i månedsvis (medmindre de er dybt inkompetente). Alligevel går de ikke ud og undskylder eller tilbyder de knægtede musikere kompensation. De forholder sig reaktivt og venter på at de knægtede selv henvender sig. Det virker ærligt talt, som om at de satser på, at rettighedshaverne ikke orker en retssag. Jeg personligt ville have mine bekymringer over tidsforbruget i forbindelse med at lægge sag an. Jeg vil rent ud sagt hellere bruge tiden sammen med mine børn, end på en sikkert langstrakt sag med et usikkert udkomme. Sagen giver indtryk af, at branchen kun er "in it for the money" og hvis de selv kan stjæle noget, så gør de det uden at blinke. Det har ret vidtrækkende konsekvener for dig Klaus. Du kommer nemlig til at fremstå som en tragikomisk satireversion af en selvmorderisk skødehund. Din moral bliver en lejlighedsmoral, som kun er i effekt, når du TROR den tjener din helt personlige økonomiske vinding. Man bider jo sjældent den hånd, der fodrer en. Men ærligt talt Klaus. Pladebranchen viser med den her opførsel, at de pisser i din mad, før de serverer den for dig. Du hjælper ikke hverken musikerne eller dig selv. Du accepterer bare naivt din herres trang til at pisse dig op og ned ad ryggen. Du er til grin og du skilter endda med det. Du skulle hellere have lyttet til den gode Ebbe for lang tid siden, og arbejdet på konstruktivt at finde bedre løsninger for dine fans, musikerne og din musik end at træde rundt firsernes produktionsidealer og en evig loyalitet overfor en branche, som dybest set ikke giver en fløjtende fis for din eksistens. Branchen banker jo din integritet gennem gulvbrædderne ved ikke engang at forsøge at være proaktiv og ærlig i sin egen omgang med musikere og komponister. |