|
Afsendt: | 24-01-2007 01:21:43 |
Afsender: | Jesper S |
Email: | samesame |
Emne: | ;-) Yderligere info |
Tekst: | Kære Klaus, Tak for indlæg. Jeg ønsker ikke direkte at tale hverken for eller mod kopiering, men blot at nuancere diskussionen og gøre opmærksom på en lidt større piratfisk. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg finder dine holdninger både skræmmende, interessante og skægge. Derfor var det oplagt at trolle lidt på baggrund af den her sag i netop din baghave. Jeg undskylder for bevidst at udnytte dig og din mærkesag. Derudover har jeg en fornemmelse af, at forum er velbesøgt af folk med interesse for diskussioner, der relaterer sig til intellektuelle rettigheder på musikområdet, så det var jo et oplagt sted at gøre interesserede opmærksomme på netop denne historie. I princippet synes jeg, det er rimeligt nok, at fusk i millionklassen straffes hårdere end fusk i 100-kroners klassen, men det er der jo, som du fint formidler, delte meninger om. At det ligefrem er en hjælp til små kunstnere, at store kunstnere kopierer dem uden at spørge om lov, vil jeg da lade indgå i min personlige samling af velovervejde argumenter, skulle jeg nogensinde ende som talsmand for pladebranchen. ;-) Jeg undskylder endvidere for mit åbenbare hykleri, når jeg nu smider et par uddybende links til sagen for andre, der kunne finde den interessant (muligvis mest andre gamle brødkassenørder med hang til chipmusik). Det er jo trods alt et åbent forum om kopiering, ikke? http://www.c64audio.com/timbaland.php http://www.youtube.com/watch?v=M4KX7SkDe4Q http://www.rollingstone.com/rockdaily/index.php/2007/01/18/is-timbaland-a-thief/ http://www.fairlight.fi/tempest http://www.mtv.com/news/articles/1550506/20070122/timbaland.jhtml Mange venlig hilsner, Jesper |