FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:23-11-2006 16:46:15
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Passion - og generationskløften
Tekst:
"Mest af alt minder du mig om min far... Hn kan også en gang imellem blive SÅ passioneret for en sag at han maner at alle andre er idioter, og at deres mening er HELT forkert...."

Du må endelig hilse din far. Jeg går ud fra, at han er på min alder (52) eller deromkring. Prøv at spørge ham om dette emne ... Bortset fra det: Det er langt fra alle, der deler din holdning - faktisk deles den af langt færre nu end for bare 2 år siden.

"Du behandler omtalen af Tele2 dommen som om den KUN omhandler allofmp3.com..."

Exactly. Det er nemlig præcis Allofmp3 dommen handler om - og ikke andet. At du og dine menings-peers ser andre spøgelser er ikke min skyld, synes jeg.

"Der er flere russiske sider der forhandler børneporno, men de er jo ikke blevet lukket endnu?!?!"

Jamen - skandale! Skriv dog til TDC og bed dem lukke af for adgangen til dem - TDC vil gøre det - det er jeg overbevist om. De er forpligtede til det, går jeg ud fra.

"Kan vi, uden at jeg får mit argumentationsgrundlag kaldt "dumt" eller "idiotisk", blive enige om at disse burde lukkes inden der blev lukket for noget så let tilgængeligt som musik...?!"

Jeg kan ikke forstå dette argument. Skal du fx. frit kunne begå forbrydelser, fordi der er andre, der begår nogen værre forbrydelser? Jeg falder af dér ... det tror jeg også din far vil gøre.

"Det er et spørgsmål om at der er gået politik i internettet.... Noget der skulle være frit, og som i øvrigt er grundlagt på fildeling..."

Nemlig. Hér rammer du hovedet på sømmet (eller er det omvendt?) - du troede, at internettet var frit. Det er det ikke. Men det er først nu, hvor alle er kommet på bredbåndet (og isp-erne har opnået deres maximum omsætning) at vi begynder at tage os af forbrydelserne på internettet.

Internettet er nemlig ikke "frit" i den forstand du mener det. Internettet er ikke lovløst område - hævet over alle nationale love i verden. Det er forkert. Lovene gælder stadig - herunder gælder det, at udenlandske butikker ikke må sælge ulovlige varer i DK (og en række andre lande).

Hvis du troede, at internettet var totalt frit, og du havde en grundlovssikret ret - et slags krav - på at kunne besøge alle hjørner af internettet til evig tid - så er der kun ét at sige: Du tog fejl. Det er nøjagtig dette, som Computerworld's chefer har skrevet - jeg er enig med dem på det punkt.

For os andre, ældre personer - der har levet i mange år før internettet blev en realitet - er dette klart nok. Selvfølgelig har man ikke krav på at kunne besøge alt på nettet - eller andre steder.

Men det er åbenbart ikke klart for alle i din generation endnu. Jeg klandrer Jer ikke dette - jeg forstod heller ikke alle samfundets funktioner, før jeg kom godt op i 40-erne - og Jeres generation er jo nærmest vokset op med internettet's børnefase - World Wild Web - og har indtil nu troet, at sådan var verden. Det er den (uheldigvis for Jer) ikke.

Og jo før du og din generation kommer til denne erkendelse - jo bedre for Jer. For fortsætter I med at tro, at internettet er "frit" - og handler derefter - så står I altså en dag i en retssal med to advokater på hver side til timeløn 2500 pr. styk og skal betale deres regninger fordi I har overtrådt landets love.

Jeg siger ikke det er godt. Jeg håber da ikke det sker for dig - jeg siger kun: Sådan er verden. Og sådan vil den også være fremover.

Klaus K.