|
Afsendt: | 22-11-2006 23:53:52 |
Afsender: | ebbe |
Email: | ebbe@amara.dk |
Emne: | Bare et svar |
Tekst: | Og et lille forsøg på et svar: Så længe branchen ikke får et bedre forhold til egne ophavsrettigheder vil de blive voldet. Om det foregår fra en stillehavsatol, fra en bod i sydhavnen eller på en helt 3. led skal jeg ikke kunne sige, men det der trækker den illegale kopiering er - udover branchens manglende seriøsitet i forhold til den nye teknik - ideen om at musik skal sælges som eksemplarer. Og krænkelserne vil være der så længe som i fastholder den måde at sælge musik på. Der findes ikke noget sæt love, nogen teknik eller nogen moar der kan redde jeres indtægter, hvis I opretholder eksemplarsalg. Jo, internettet vi fungere 'på den måde' også i fremtiden. Hvis I da ellers ikke slår det ihjel. For det er ikke internettet der er sådan, det er brugerne. Dig og mig og alle de andre. Vi bruger alle nettet efter forgodtbefindende - sender et stykke musik hvis der er en der skal høre det osv. Og den type adfærd kan ikke engang den skrappeste politistat standse, hverken med teknik eller jura. Synes du, det er rimeligt, hvis internettet fremover skal fungere på den måde? Rimeligt? Synes du det er rimeligt at stille mig det spørgsmål? Jeg eller nogen andre kan jo ikke ændre på menneskets adfærd (mange har forsøgt, men det er aldrig lykkedes sådan rigtigt siden danerne blev kristnede og faldt i den sorte middelalder). Menneskets adfærd har været skidt siden stenalderen, og den vil være skidt i al overskuelig fremtid. Og dine eksempler i forhold til musik og internet hører endda til i den milde ende af mennesklig opførsel. Og - tror du fortsat internettet vil komme til at fungere på den måde i fremtiden? Nej, det vil udvikle sig, folk vil få mange flere måder at interagere direkte på. Herunder også et hav af nye veje til at udveksle ophavsretbeskyttet materiale. Og det er der den største udfordring ligger: At implementere denne fremtid så den stærkt individualiserede brug af jeres værker også bliver til at give et afkast til jer. Spådomme? Der er sgu ingen af os der kan spå - især ikke om fremtiden. Det vi diskuterer er hvad der kan gøres ved den situation vi har nu. Og jeg siger at jeres kurs, hvoraf fogedretskendelsen er en lille brik, er klar katastrofekurs. Og at der er andre muligheder, hvis bare I vil. Det er i øvrigt de underligste ting du mener at jeg mener. Jeg ved ikke hvad du mener med musik som metervare. Jeg vil gerne have den flatrate, selv om en licensmodel måske også kunne være en udvej. Jeg ved ikke hvornår I afliver CD'en, men den tid er forbi hvor I kan hindre den i at aflive jer. Hvis I havde lyttet til rådene for 5 år siden havde I måske haft lidt bedre greb om omsætningen i dag! |