|
Afsendt: | 11-08-2006 11:29:40 |
Afsender: | ebbe |
Email: | ebbe$amara.dk |
Emne: | når jeg nævner de 37% |
Tekst: | Er det mest som et skræmmeeksempel på, hvad der venter, hvis din branche får det styr på trafikken over internettet, I taler og arbejder for. At det ikke er muligt at få styr på brugernes adfærd på nettet, det burde de hidtidige resultater vise jer. Men i tror vel ikke mig førend nettet er lukket! Og at andre kanaler, mere avancerede og mindre stopbare, dukker op i takt med at I får lukket enkelte, det er der ikke ændret noget ved. Uden internet vil de tendenser der er kendt fra - du nævner - Libyen sprede sig hertil, der er (sorte) penge i skidtet. Jeg siger og gentager: Motoren i det her er hverken intenettet eller p2p-tjenesterne. Det er selve den måde musik handles på, der pr automatik medfører illegal kopiering. Også fordi der ikke findes en betalingsmodel der tilbyder samme form for service som de illegale kanaler. Og jeg siger som jeg også plejer at sige: Det er kun lige begyndt. Fremover vil tjenesterne blive mere avancerede, mulighederne vil blive flere og brugernes tal vil vokse. Uanset om det sker i en nogenlunde kontrollerbar form på nettet eller flyttes til andre rammer udenfor enhver form for kontrol. Fremtidens medier vil kunne indeholde måske 200000 numre eller mere i standard mp3 kvalitet - eller 50000 numre i fuld cdkvalitet. Inden I vælger at kvæle internettet (for det er i mine øjne den eneste måde at stoppe trafikken der, og det er kun jeres valg), bør I overveje, hvad der kommer i stedet. Og jeg benytter mig fortsat af min ret til ikke at købe jeres produkter førend I starter den reform af jeres egne forhold der både sikrer brugere/kunder mulighed for at gøre det de gør legalt og mod betaling. Og sikrer at I har tilstrækkeligt styr på engros-leddet til at I ikke prøver at kalde på {mor, domstolene, ISP'ere} for at få dem til at redde trådene ud for jer. Når de katastrofale konsekvenser af jeres tilgang til problematikken viser sig, skal du ikke komme at sige at du ikke kunne vide at det ville gå så galt. Jeg har advaret dig. Og teknik vs. menneske så er det altså ikke teknikken der er problemer med. Tallene for illegal kopiering taler deres tydelige sprog: mennesket kopierer illegalt uanset hvor i verden vi befinder os. Selvfølgelig gælder love og regler da også på nettet, men I er ramt af at de love og regler, der gælder for musik er baseret på analoge erfaringer (vinyldagene) og ikke lader sig forene med en digitaliseret ditto. Virkeligheden slår hårdt, også selv om det står i et nørdet indlæg i computerworld. Men tro du bare at det er en lovprisning af teknikken og et debatindlæg der fortæller jer at I er nødt til at makke ret for teknikkens skyld. I mine øjne er problemet et helt andet - ok, teknikken findes. Men der findes så meget teknik der aldrig er blevet til noget. Det egentlige problem er at jeres (ex) kunder har taget teknikken til sig i omfang og på måder der gør den ustoppelig. Jeres kunder har ændret adfærd til noget mere praktisk. Hvis I er heldige kan I stadigvæk nå at lave legale betalingsmodeller til de nye tiltag. Men at presse kunderne tilbage til den forretningslogik der var gældende i vinyldagene, den tanke er dødfødt. ..... og så er der altså ikke noget fast over internettets indretning - udover at når man er på, kan man tale med hvem man vil på/med hvad man vil. Jeg har en god ven der ynder at sende mig enkelte mp3-filer over msn, når der lige er noget jeg skal høre. Jeg lytter og sletter bagefter. Andre handler anderledes. Mennesket er bragt til dagens stade af primært 3 ting: Dovenskab, nysgerrighed og fejltagelser. Det er bare ikke altid det virker. |