 |
 |
|
| Afsendt: | 31-10-2006 13:48:30 |
| Afsender: | Lene |
| Email: | lost_pennywise@hotmail.com |
| Emne: | TAK fordi i findes. |
| Tekst: | Jeg fyldte 11 år i september 1993. Jeg havde været mobbet i skolen siden første klasse. Min selvtillid var pistvæk. Men den dag fik jeg en ufattelig gave: Et originalt kasettebånd med Danser med Drenge. Philippas indlevelse i særligt "Kolde Hjerter", "De Dygtige Drenge" og ironien og sarkasmen i "Vi Skal Nok Få Gjort En Mand Ud Af Dig" var sammen med livsgejsten i "Grib Chancen" med til at gøre jer til så meget mere end bare et musikband. Jeg var så langt ude at vende, at hvis det ikke havde været for jer - så havde jeg højst sandsynligt bragt selvmordsstatestikken endnu længere ned i alder. Siden har livet budt på både ufattelige glæder og store sorger. Jeg kæmpede mig igennem det med erindringen om jer og jeres ånd, som Rie også smukt førte videre. Ni år senere (i 2002) brød jeg igennem som rytter og slog en række landsholdsryttere - endda en tidligere verdensmester, blot for at få revet tæppet væk samme efterår: Min mor fik konstateret uhelbredelig lungekræft i starten af december, og julen det år blev den sidste med hende. Tre uger efter min 21 års fødselsdag døde hun. Men jeg kommer igen. Jeg har lært, at livet nogle gange losser mig i røven, men jeg ved, jeg selv har ansvaret for at losse det lige igen. Og skulle jeg glemme det - ja, så er det bare at sætte "Rejs dig op og kom videre" igang på dvd'en. Tak fordi i er dem, i er. Mist aldrig ånden. I er fantastiske. For i gør noget, ikke ret mange andre gør, og ingen så overbevisende: I fortæller os det, vi godt ved, men ikke vil indrømme med kærlighed, og det, vi ikke ved og trænger til at høre med livsglæde og energi. |