 |
 |
|
| Afsendt: | 10-09-2006 17:47:13 |
| Afsender: | Tina C. |
| Email: | tcj@christensen.mail.dk |
| Emne: | Min historie. |
| Tekst: | Hej Sofie. Et langt indlæg, men håber du vil læse det! :-) Jeg er på alder med dig - er lige startet på handelsgymnasium. Har lyst til at dele min oplevelse med solosang med dig, måske det kan hjælpe dig. For lidt over et år siden begyndte jeg at få sangundervisning - og puha, bare det at skulle synge sammen med min lærer var UTROLIG UTROLIG grænseoverskridende for mig, som altid har hadet at være i centrum, at fremlægge, snakke i telefon - alt, der havde med kommunikation at gøre var uhyggeligt, syntes jeg. Så du kan nok også forestille dig, hvordan jeg havde det med at synge foran andre! Derfor sagde jeg også nej tak, da min lærer nogle måneder efter spurgte mig, om jeg ville synge en sang (Helt alene!) til en koncert. Det skal lige siges, at jeg også går til kor på musikskolen, hvor jeg går til sang, derfor var der mulighed for at optræde til korets koncerter. Men jeg sagde altså nej... Til julekoncerten i december gik jeg med til at synge 2 linier i en gospelsang. Jeg syntes det var blevet tid til udfodringer, og en sang med 2 linier og et kor bagved ville være et helt passende sted at starte. Og det gik godt, jeg var lettet og ikke mindst stolt, trods det kun var 7 sek., jeg var "på"! :-) jeg fik mod på mere! Koret skulle lave koncert i marts, og min lærer spurgte igen (i starten af februar) om jeg ikke denne gang ville synge en sang alene.. Efter en uges betænkningstid sagde jeg ja. Jeg sang sangen perfekt, var ikke usikker på noget som helst, og syntes faktisk også selv, at det lød fint. Men - mig og nervøsitet er simpelhen en så farlig cocktail..jeg lagde mig syg i 10 dage..fik det fysisk dårligt på grund af min psykiske nervøsitet. Jeg snakkede meget med min lærer om min tilstand, som heldigvis var sød at tage sig tid til mig. Hun gjorde det klart, at jeg til en hver tid kunne trække mig. Dagen før koncerten var jeg stadig i tvivl om jeg skulle gøre det. Jeg havde 2 muligheder: At overleve den sidste dag med ondt i maven, hjertebanken og kvalme, og så have det pissegodt med mig selv når det var overstået eller at 2: Springe fra, tage den lette løsning. med den ville mine smerter ophøre, men til gængæld være 2 gange slemmere, næste gang jeg ville prøve at komme i gennem en solo. Jeg besluttede mig for at gøre det! Fandme så! Det sjove var, at på selve koncertdagen var jeg slet ikke nervøs - overhovedet! Det var lige som om, at der ikke var mere nervøsitet tilbage. Jeg gik op på scenen, min lærer spillede til, jeg sang helt automatisk. Alle publikummer sad med det størst smil på, jeg har aldrig nogensinde oplevet en bedre følelse. Det varmede så meget, og gjorde mig så stolt, at det halve kunne være nok! :-) Alle klappede bagefter, alt var bare skønt. Et var selve koncerten, noget andet var eftervirkningerne... Jeg er 1000 gange mere udadvendt, er stort set ALDRIG nervøs for fremlæggelser, tør alt! Har synget solo 2 gange efter det, kun med lidt nervøsitet på dagen. Så mit råd er..: Gå igennem det med din nervøsitet og resten af dit liv vil være så mange gange lettere! Du vil være SÅ glad for det, :-) Hvad for et gospelkor synger på i? jeg synger selv i et. Du må gerne svare på min mail tcj@christensen.mail.dk , så vi ikke bruger denne gæstebog :-) Held og lykke, håber det hjalp. Kærlig hilsen Tina |