|
Afsendt: | 19-09-2006 16:22:55 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Det er for tyndt ... |
Tekst: | Det er simpelthen for tyndt, at blive ved med at tale om vores forretningsmodel - vi kan kalde den: Køb af musik. Og at det skulle være forretningsmodellen, der er noget galt med. Du har jo selv lige vist, at en andre forretningsmodeller slet ikke lade sig gøre - nemlig her: "Men måske er fremtiden kun at sælge musikken som streaming. Og så lave forskellige afregningsformer afhængigt af kvalitet og mængde. Nånej, det vil og blive knækket, tappet og spredt." Nu er der så lige yderligere det at sige til det, at musik som streams faktisk allerede findes som "forretningsmodel" - men musik-streaming business har samme problem som online-downloads - nemlig dette: Det der er galt er ene og alene, at forbrugerne har for nemt ved at tage varerne gratis. Det skyldes to ting: 1. Det er teknisk muligt - og 2. De fleste har intet imod at nægte os betaling. Hvorfor har de ikke det? Fordi folk som dig bliver ved med at bilde Jer selv & andre ind, at I skam gerne ville give penge for musikken, hvis forretningsmodellen var en anden. Men det er fis. Problemet er betalingen. Pengene. Dette er grunden til, at omsætningen er faldet ... det kan nu lade sig gøre for flertallet - teknisk & moralsk - at forbruge musik uden betaling. Jeg kan ikke se andre forretningsmodeller. Du kan heller ikke. Ingen kan - for de lader sig ikke gøre, så længe forbrugerne stadig kan få samme vare gratis. Lad os antage, at en legalt betalings-p2p fildelingsnet med al musik blev en realitet - jamen, Ebbe - jeg kan allerede både se & høre alle dine argumenter for ikke at benytte dette ... og benytte de illegale (læs: Gratis) muligheder i stedet. De ville sjovt nok handle om alt muligt andet end prisen - men vi kommer ikke udenom, at prisen er det tungeste parameter. Ingen med betalte varer kan konkurrere imod at samme varer deles gratis ud. Gratis er djævelen. Lad djævelen dø. Klaus K. |