|
Afsendt: | 09-03-2006 12:29:35 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Vejen til lykken ... |
Tekst: | Kære Ole - det kan undertiden være gavnligt at trække sin bevidsthed op på et højere niveau og undersøge: Hvad er det egentlig vi foretager os nu? Derfor dette: Et løseligt oplæg på hvor megen tid, du har brugt på dette emne i dette forum viser 8 timers tidsforbrug. De 8 timer kunne du have valgt at udføre et stykke samfundsnyttigt arbejde, og tjent penge nok til at købe 120 sange med Nerina Pellot og andre kunstnere. På den måde kunne du blive positiv bidragsyder til Nerina Pellots (og de andre kunstneres) fortsatte karriere(r). Dette er vejen til lykken for mennesket: At kunne bidrage. Og som du ved: Alt det du har givet, kommer tilbage ... Lidt lommeregner-gymnastik: En sang til din mp3-stick koster 8 kroner. Det svarer til 4 minutter af din arbejdstid - lige så lang tid sangen varer. Du har sangen til evig tid. Til sammenligning: Din adsl-forbindelse koster 15 kroner - pr. dag ... Det er naturligvis ikke op til mig at bestemme, hvad du vil bruge din tid på i dit liv. Jeg konstaterer bare, at du bruger megen dyrebar tid på at sidde ved computeren og beskæftige dig med små ting med henblik på at spare små penge - i stedet kunne du have brugt dine (utvivlsomt store) talenter konstruktivt til glæde for dig selv og alle os andre. Du kan nu vælge at blive sur, fordi jeg skriver dette - men du kan også vælge at spørge dig selv: Har jeg mon ikke lidt ret? KK |