FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:29-08-2006 12:30:52
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Dit ansvar som menneske
Tekst:
Kære Ebbe - du skriver:

"Situationen i dag er at vi alle har flere muligheder end nogensinde før. Vi kan vælge at købe og betale,"

Rigtigt

" ... vi kan vælge et legalt gratistilbud (radio, netradio, bibliotek...)"

Rigtigt

"vi kan helt fravælge"

Rigtigt

" ... og vi kan vælge at tage det vi nu kan finde på nettet eller kopiere fra venner og bekendte."

FORKERT ...

Du har kun de tre første muligheder - ikke den sidste. Hvorfor er det så svært at forstå?

Hvorfor er det sådan, at musikken, som man netop har ganske mange muligheder med som forbruger (de 3 første muligheder), den vil du også have "mulighed" for at stjæle? Hvorfor?

Hvorfor kan du ikke forstå, at musikerne stritter imod at netop deres vare bliver konsumeret uden betaling?

Musik har jo den karakter, at du begynder at konsumere den, første gang du lytter. Det samme med film - vil du købe en film, du lige har set - og kan se igen ulovligt på din HD i aften? Svaret er nej. Det ved alle.

Føres din holdning ud i livet 100% vil det være "the end of recorded film & music".

Det er iøvrigt en stor misforståelse at pladebranchen har "r ... fuld af penge" som du skriver. Dem der har røven fuld af penge er dem der lever af at give folk mulighed for at tage vores varer gratis på nettet.

Misforståelse 2: Den kvindelige downloader du skriver om er sat overfor et stort erstatningskrav fordi hun har slettet beviser i ond tro:

http://www.internetcases.com/archives/2006/08/evidencedestroy.html

Den har derfor intet med vores diskussioner at gøre. Men når du fremstiller sagen som du gør, er du også i ond tro. Du vil ikke vores bedste. Du repræsenterer en slags moderne fascisme, der ikke tillader musikere at leve af deres musik.

Og når du skriver som du gør agerer du præcis modsat vores interesser. For hver gang det lykkes dig at sprede dine budskaber ud, ødelægger du nye unge musikeres håb og muligheder for at komme ud med deres ting.

Dette ansvar bør du være dig selv bevidst - og tage på dig. Det er ikke "de andres fejl", "virkelighedens skyld", "den teknologiske udviklings fejl" - og hvem / hvad du ellers kan finde på at give skylden.

Det er dit ansvar som menneske og debattør her. Tag det ansvar alvorligt.

Klaus K.