FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:07-09-2006 10:18:24
Afsender:Charlotte
Email:chavi@get2net.dk
Emne:Meget forskellige
Tekst:Hejsa,

jeg må lige fare til tastaturet, da jeg synes dit indlæg kræver en lille kommentar...

Jeg hører til en af dem, der, dengang Rie kom med i DmD, syntes at hendes stemme og måde at synge på, mindede alt for meget om Phillipa... Det gik dog ret hurtigt over, hvilket også hænger sammen med, at Rie har gennemgået en fantastisk udvikling i de efterhånden mange år, hun har været en del af Danser med Drenge.

Man kan selvfølgelig diskutere, hvem der gør det bedst, og her bliver vi aldrig enige, men smag og behag er jo heldigvis forskellig, så det skal vi heller ikke være. Jeg synes dog, at du måske lidt glemmer, at Rie har en helt anden måde at fortolke sangene på end Phillipa havde, og samtidig skal der også huskes på, at en DmD-koncert uden de helt gamle hits som f.eks. "Hvor længe vil du ydmyge dig" nok ville være en noget alternativ oplevelse for rigtig mange mennesker... Lige netop den sang er jo nærmest DmDs kendingsmelodi og folk forventer at høre den til koncerterne...

Som sagt, bliver vi ikke enige, jeg har stor respekt for Phillipa, og har altid beundret hende MEGET, men skæbnen ville det desværre således, at hun ikke er hos mere, og jeg synes, at DmD i Rie har fundet en mere end værdig afløser, som jeg har mindst ligeså stor respekt og beundring for. Personligt mener jeg, Rie kan nogle ting med sin stemme, som man ikke ser hos ret mange andre sangerinder, så jeg synes vi skal være glade for, at Rie dengang havde modet til at kaste sig over opgaven som Phillipa afløser, for hvor ville Danmark være meget meget fattigere rent musikalsk, hvis det ikke var for Danser med Drenge og deres tekster...

Fortsat god sommer allesammen,
knus
Charlotte