|
Afsendt: | 07-07-2006 14:46:17 |
Afsender: | ebbe hansen |
Email: | 3bb3@amara.dk |
Emne: | drop det personlige |
Tekst: | Jeg ved ikke om du stjæler eller kopierer illegalt - og ville ikke drømme om at udtale mig om det. Og hvad jeg producerer eller ej, det er ikke diskussionen vedkommende (som tidligere sagt er jeg også i en indholdsbranche). 'samfundet' kan ikke beskytte jer mod kopiering, der er kun en vej: at gøre produkterne så gode og tillokkende og aftalerne med kunderne så personlige at kunderne ser det som en fordel at bruge de officielle kanaler.... I har lang lang vej igen. Og I bevæger jer ned ad bakke selvom målet ligger på toppen. Det er en anden virkelighed I skal fungere i, og gårsdagens tankesæt om ret og vrang, skidt og kanel hjælper jer ikke op af sumpen. Hvis I får 'held' med jeres henvendelse til fogedretten, så har I virkelig savet et stort hak i den sidste gren der holder jer oppe. Og lad nu være at sammenligne jeres problemer med de kopier af mærkevarer der faldbydes rundt om. Der er altså forskel på digitaliserede og fysiske varer, og hvis I ikke har det med i billedet, så brænder I fingrene værre og værre. Der er ting der er værre end at undvære indspillet musik. Problemet er ikke at I vil nedlægge fogedforbud. Problemet er at I vil nedlægge fogedforbud mod bageren som bager det brød, som smeden(e) lever af. Og det er smeden(e) der er den skyldige. Eller sagt på en anden måde: Det er både farligt (der udvikles en tro på det umulige og teknikken kan søges anvendt til meget andet) og forkert (folk uden skyld rammes, mens de skyldige blot finder andre veje). Situationen er at teknologien er allemandseje og vejene er så talrige at ethvert tiltag for at dæmme op for folks adfærd vil blive omgået på hundreder af måder. Og hvert nyt tiltag vil blive mødt af endnu flere 'problemknusere.' Forbud nytter ikke, kontrol nytter ikke. Tillid er godt, men den må vises førend der kan leves op til den. |