FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:07-07-2006 13:19:22
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Lousy moral ...
Tekst:
"Vi taler om en forvirret lille branche der ikke kan finde ud af at klare sine problemer - og derfor beder staten finde den store pegepind frem."

Nej, Ebbe - vi taler ikke om nogen "forvirret lille branche". Vi taler om samtlige brancher, der producerer til forbrugerne. Der er en kæmpe artikel i Politiken om piratkopierede varer, som myldrer ind over grænserne - af én grund:

Flere folk har fået en lousy moral. Se artiklen her:

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=463694

Vi lever - desværre - nu i en tid, hvor mange mennesker stjæler med arme og ben - du skal ikke tro du er et særligt tilfælde ;-) Og dette endda nu, hvor vi har et rygende opsving - hvor de fleste folk ikke har det mindste økonomiske problem med at betale de retmæssige ejere af varerne. Det er meget trist, at det er sådan ... det ville du også forstå, hvis du producerede noget selv.

Samfundet er nødt til at give producenterne en vis beskyttelse for at deres varer ikke stjæles/piratkopieres i massevis, sådan som det foregår nu. Det er helt generelt - vi skal jo leve af bl.a. producenternes evne til at skabe vækst. Derfor har vi vores retssystem ... med bl.a. fogedretten. Og det er enhver producents (enhver virksomheds) ret at henvende sig til fogedretten for at få nedlagt et fogedforbud imod tyveri/piratkopiering af deres varer.

Den yderste konsekvens af at tage denne ret fra dem, når der stjæles med arme og ben er jo, at producenterne er nødt til at holde op med at producere samfundsgoder - hvorfor skulle de? Hvad skulle være deres motivation for at fortsætte?

KK