FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:07-07-2006 04:14:20
Afsender:Hr. Martens
Email:cielo@bluebottle.com
Emne:censur mv.
Tekst:Men hvordan f .... kan I kalde det "censur" ... ? "Stalin-metoder" og "Big Brother-metoder"? Prøv lige at tænk det igennem igen, og vælg Jeres ord med lidt større omhu. Vi taler jo ikke om staten. Vi taler om en privat producent af nogen varer, som forsøger at beskytte sit eget varelager imod en rendyrket piratvirksomhed ...

Grundlovens § 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Når man på forhånd og for fremtiden afholder bestemte materialer i at nå offentligheden, så er det censur. Et fogedforbud af denne art, der for al fremtid forbyder materiale i at nå offentligheden kan meget vel kategoriseres som en forebyggende forholdsregel. Og endvidere er ikke alt materiele fra Allofmp3.com beskyttet under ifpis medlemmer.

Og hvad der får dig til at ævle om at vi ikke taler om staten er mig en gåde? Fogedretten er skam et element i staten.

Hvordan havde I tænkt Jer at få nogen til at producere samfundsgoder fremover, hvis ikke producenten af varerne har mulighed for at beskytte sin virksomhed imod organiseret kriminalitet?

Ret beset, så er det jo ikke lykkedes jer at bevise, at der foregår noget ulovligt. Rusland er stadig ikke underlagt dansk jurisdiktion.

Jeres forventninger til internettet som et evigt gratis gode, hvor I må stjæle fra hvem I har lyst til uden risiko holder ikke.

Suk... Læser du overhovedet hvad folk skriver? 1.: Der er stadig ikke tale om tyveri. 2.: Der er ingen her, der giver udtryk for at have eller ville omgå at betale for forbrugt musik.

Gælder det også de pædofiles informationsfrihed på arto.dk ... ?

Arto er en privat virksomhed, der selv regulerer hvilken adfærd de tillader deres brugere, når de bruger tjenesten. Arto griber netop ind overfor enkeltpersoner, der overtræder reglerne og det endda uden at involvere fogedretten. Skidt sammenligning.

Hvordan skal producenterne stoppe piratvirksomhed dér, hvis ikke de har mulighed for at stoppe adgangen til den?


Det skal de ikke, og det kan de ikke. Heller ikke med fogedrettens hjælp. Har du nogensinde hørt om proxyservere?

Hvad med istedet at appellere til folks empati og forklare, at kunstnerne ikke bliver betalt for deres værker? Det her tiltag kan kun forringe branchens i forvejen meget blakkede ry.

I lighed med Ebbe kan jeg også kun sige, at jeg køber ikke for så meget som en krones musik indtil jeg kan være sikker på, at ingen af pengene går til APG og den her slags idiotiske tiltag.