FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:23-06-2006 09:36:04
Afsender:Ole
Email:..
Emne:Konsolideringsfase? Hvad er det som er konsolideret.
Tekst:"Nej, Ebbe. Vi ved ingenting om fremtiden. Men historien taler for, at dette teknologiske område vil stå hamrende stille de næste 10-15 år efter den kæmpe udvikling, området lige har været igennem. Sådan virker verden nemlig - al menneskelig udvikling foregår i spring, efterfulgt af en lang konsoliderings fase."

Undskyld Klaus, men hvad er det lige som er blevet konsolideret? Er det lovlig musik i de danske downloadshops (juhuu, hvor det kører!)?. Eller er det fildeling og cd-brænding, som efterhånden er blevet en folkesport på linje med sort arbejde og spritsmugling?

Et spørgsmål til eftertanke: Hvad er det som for alvor har nedbragt spritsmugling og sort arbejde - er det håndhævelsen af loven, eller er det positiv motivation, altså reduktion af skatter og afgifter?

Hvad tror du vil FJERNE piratkopieringen? (svar: APG-håndhævelse og forhindring af folk med drm).

Måske er spørgsmålet delvist forkert, spørg i stedet: "Hvad vil give større omsætning for pladeselskaberne?" (svar: Positiv motivation og bedre digitale produkter).

Som du spørger dig selv, giver hjernen dig svar! Find på bedre spørgsmål.

"Man havde da også lidt svært ved at tro, at de forsigtige svenskere skulle kunne finde ud af at ordne deres egne problemer selv ;-)"

Hvem er det lige, som er helt overdrevent moralsk og FORSIGTIG her? Er det ikke pladebranchen som er moralsk, og vanvittig forsigtig med at udvikle nogen som helst business på internettet? Hvem er det som ikke kan løse deres problemer selv, er det monstro ikke pladebranchen?

Du vender kikkerten forkert og gør andres fejl KÆMPE store, mens dine egne bliver gjort mikroskopiske!

Fra hva_koster_det_at_lave_en_cd:

Komponisten får: 10 kr
Musikerne: 20 kr
I alt. 30 kr

Pladeselskabet får: 40 kr

Hvad med at lave de der p2p-jukeboxe 50 kr for en enkelt måned, 100 kr pr måned for 6 måneder inkl. 3 månedlig album-downloads uden drm (25 kr til jukebox, og 3x25=75 kr til kunstnerne for musikken, næsten det samme som i cd-eksemplet).

Du vil så straks sige - fordi du hele tiden tænker gamle dage - jamen pladeselskabet skal have 40 kr pr album. Helt ærlig, brug hovedet - pladeselskabet skal i stedet få "bulken" af deres indtægt til prod. af ny musik gennem jukeboxene!

Det skal være nærmest utænkeligt at have en computer uden en jukebox (hvad skal man ellers lave med sin computer, hvis man ikke kan høre musik!) Lad os bare sætte det lavt (25 kr pr måned):

1 million abonnementer x 12 måneder x 25 kr/måned = 300 millioner til pladeselskaberne per år fra internet musik.

Så vil fokus skifte fra den gammeldags måde at tænke på (din), nemlig den at hver ny cd skal tjene sig ind for pladeselskabet i løbet af 2 år - udelukkende ved det fysiske cd-salg. Til i stedet for pladeselskaberne at handle om at have et stort bagkatalog, som genererer en konstant stor indtægt fra jukeboxene. Kampen vil være om jævnligt at investere i de nye kunstnere, således at pladeselskabet får så stor en del af jukebox-kagen som muligt.

Det kunne også være at vi med jukeboxene slap for at høre de samme sange om og om igen på radioen.

Du spørger "Hvordan får vi en fast indtægt fra musik i vores alderdom?"

Dit svar: Folk må blive ved med at købe vores cd'er og købe nye, når de gamle er slidt op (som LP pladerne).

Mit svar: En jukebox vil give en fast indtægt, hver gangh din musik spildes. Og hvis din musik er god, vil den indtægt vare i mange år.

Men hvorfor er det mig, som skal sige alt det her til dig? Pladeselskaberne burde tænke selv.

JEg håber du kan forstå, hvor trættende det er at høre den samme sang om og om igen! Vi kan jo alle godt se, hvor slemt det er.

Jeg bliver helt i tvivl, er det mig som er galt på den? Du er så voldsom i din kamp, at jeg bliver i tvivl om jeg har overset noget, om der er noget som jeg ikke forstår ved musikbranchen ??

Der er masser af folk som stort set aldrig køber cd'er (også inden fildelingen kom) men som godt vil betale for en jukebox. En ny kundegruppe!

Mvh Ole


P.S. Citat af Albert Einstein: "Den tankemåde som har skabt problemet, kan ikke bruges til at løse det!"