 |
 |
|
| Afsendt: | 06-01-2006 02:57:28 |
| Afsender: | Klaus K |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Må jeg lige forklare dig noget ... |
| Tekst: | Hej Mette - tek for et glimrende indlæg (det er meget velkomment her :-)) - men du glemmer noget, så lad mig lige forklare: Ingen af os er i tvivl om, at de "gratis-virksomheder" du omtaler eksisterer - og at fx. Google tjener ganske mange penge på en benytte samme business-model som en reklame-radio: De lever at lokke publikum til deres aktiviterer med gratis-tilbud - og stiller så disse folks opmærksomhed til rådighed for nogen annoncører, som vil betale penge for folks opmærksomhed. Googles kunder er annoncørerne - ikke publikum. Problemet som den schweiziske professor gør opmærksom på er det som jeg (lidt nedladende, indrømmet) kalder gratis-psykosen: At flere og flere virksomheder er nødt til at indoperere gratis tilbud til publikum for overhovedet at få dem i tale. Internettet har fået publikums brændende interesse for gratis ting til at eksplodere - det er rigtigt, det gør sådan set ikke noget - endnu. Problemet opstår først, når folk er så vænnede til at få så mange forskellige ting gratis, at det bliver umuligt at få dem til at betale noget som helst for en lang række goder - goder som det vel at mærke koster penge at producere. Dette er allerede et reelt problem for store dele af erhvervslivet - og der er risiko for, at virksomhederne vil få sværere og sværere ved at få kunderne til at betale for varerne. Samfundsmæssigt ser det sådan ud, at jo færre penge detailhandelen kan "lokke ud af folk", jo dårligere går det virksomhederne hele vejen op gennem fødekæden - og jo sværere bliver det for erhvervslivet som helhed at producere den vækst, som vi jo alle skal leve af. For den enkelte ser det sådan ud, at jo mere gratis man ønsker sig - jo mere fedtet man er - jo mindre gider man arbejde for at tjene penge. Så længe folk bliver ved med at arbejde meget (som de fleste gør nu) - så længe er der ikke noget problem. Men den dag folk begynder at bruge mere energi på at skaffe sig gratis (eller billigere) tilbud, end den energi det vil tage dem at tjene pengene til normalprisen på de samme goder via deres timeløn - så får samfundet et meget alvorligt problem, nemlig negativ vækst. Eks: Du bruger en halv time på at skaffe dig en vare 100 kr. billigere - men kunne have tjent 200 kr. ved at have udført dit arbejde i samme tidsrum. Gør du sådan har du lavet din egen lille negative vækst. Negativ vækst i samfundet har den konsekvens, at folk for hver dag vil føle sig lidt fattigere end dagen før - og folkestemningen vil blive rigtig dårlig. Sådan var det i 30-ernes Europa - dette scenarie er ofte tidligere i historien endt med en krig. Vores samfund er bygget sådan op, at erhvervslivet på én gang forsyner os med alle de goder vi gerne vil have - og samtidig forsøger at få så meget for de goder som muligt. Dette er en naturlov i den frie verden - dér hvor vi tillader at dette sker. Og det fungerer bemærkelsesværdigt godt. Jeg tror ikke du kan forestille dig nogen vare, du ikke kan få imod en eller anden betaling. Princippet gratis er et middel detailhandelen har taget i brug for samtidig (med den anden hånd) at lænse dine lommer, mens du stirrer dig blind på den gratis ydelse. Det har intet at gøre med, at virksomhederne er flinke eller givende - tværtimod. Gratis findes ikke - det har amerikanerne sagt i mange år: "There's no such thing as a free lunch". Uanset hvad - man kommer altid til at betale (eller skylde) på den ene eller den anden måde. Vi står overfor en meget krævende ny generation af forbrugere. Det er godt, at folk er kritiske - men det er ikke godt, når de har lim i lommerne. For så er de endnu nemmere ofre for gratis tilbud. De bliver nemmere at manipulere - de er til fals for alt, der er gratis - og de risikerer at producere negativ vækst. Det er desværre et varsel om hårde tider fremover. Det var i store nordiske træk dét, professoren gav udtryk for. Klaus K. |