|
Afsendt: | 30-05-2006 17:41:22 |
Afsender: | Ole |
Email: | .. |
Emne: | Og de har endda nogen at retsforfølge |
Tekst: | Hvem kan avisbranchen retsforfølge for deres problemer - Urban og MetroExpress? Kan forfatterne sagsøge folkebibliotekerne? Jeg tror forfatterne ville være lykkelige, hvis de bare fik hvad der svarede til prisen for leje af en video, for hver bog der blev udlånt! Musikbranchen har til gengæld nogen, de kan sagsøge, nemlig fildelerne. Fint nok. Men man har en en snigende mistanke om, at dette initiativ blokerer for enhver nytænkning af distributionsformerne! Aviserne har da taget kampen op med gratisaviserne og udgiver deres egne. De kan jo ikke sagsøge dem væk. Fildelingen kan i øvrigt heller ikke sagsøges væk - jo måske, men så bliver musikken bare distribueret på dvd'er i skolegården i stedet for. "Og når du så en dag vurderer hun er stor nok til at forstå det, må du give hende chokket: At vi kun modtager ca 20-25 kr af de 200 kr, albummet koster - fordi både TV2-reklamerne, staten, butikken & vores investor skal have deres andel ... ;-) Sådan er verden - jeg tror ikke det kan være anderledes ..." Ja, det er svært for selv voksne at forstå! Især når jeg tænker på at jeg kan få Søndags Berlingeren for bare 20 kr. Gad vide, hvad der bliver til overs for journalisterne her? - En krone?! Sådan er verden .. ja, hvis du siger det, så.. Kan du se noget sjovt i de danske downloadshops fra kundernes synspunkt?? Kunne I ikke tage konsekvensen og sige, at indtægter fra downloadshops går direkte til kunstnerne som kompensation? Og nøjes med at lade pladeselskabet få del i indtægterne fra det fysiske cd-salg? Hvis I nu sagde: "1 album i 128 kbps mp3 for 40,-. 5 stk. for kr. 100, skal bruges på en måned". Så vil alle teenagerne med deres mp3 sticks blive tilfredsstillet, og I vil stadig kunne sælge cd'er til dem med stereoanlæg da lydkvaliten på en cd er meget bedre. Og mp3erne fungerer som en god promotion for cd'en. Så ville der komme ro om markedet! Citat Ebbe til Klaus: "Et eller andet sted tror jeg ikke din moral og min moral er af samme verden." Jeps, jeg har den samme følelse. Klaus fremfører halvdelen af sandheden med bål og brand (den om at folk skal holde op med at piratkopiere). Men glemmer den anden: Musikbranchen har i dén grad negligeret musik på nettet!!! Og hvad var i øvrigt kasettebåndets afløser?? Man gider næsten ikke at gentage det mere... Ole |