FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:29-05-2006 20:55:17
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Ja - hvis du vil statsstyre musikken
Tekst:
Det er en god ide at lovliggøre fildeling hvis man ønsker at nedlægge musikken som fri kunstart - indføre statsstyring og og rense musikbranchen for frie sjæle.

Pladebranchen vil dø umiddelbart, som vi kender den idag - der vil ikke længere være nogen til at investere i ny musik - bortset fra staten.

Hvis du vil lovliggøre fildeling vil et orkester som vores blive afhængig af velviljen hos en horde af statsansatte musik-kommissærer, der har som opgave at beslutte hvilken musik du må høre (hvilken musik, de vil give tilskud) - og hvilken musik, du ikke må høre.

Hvis du vil lovliggøre fildeling vil musikken kun overleve som statsstyret kunstart - orkestre og bands vil pisse højt og flot på deres publikum, og branchen vil fungere nogenlunde lige så godt som Fælledgårdens plejehjem.

Hvis du vil lovliggøre fildeling - og staten skal overtage styringen af musikken - vil kvaliteten af musikken falde til det halve, og prisen til den dobbelte. Nu skal den bare betales via din skattebillet.

Hvis du vil lovliggøre fildeling, har du ikke længere nogen fri vilje - du kan ikke længere nøjes med at betale for den musik, du gerne vil støtte. Du skal betale for alle de musikere, kommisærer & projekter, som formår at stikke snabelen ned i statskassen. Nu blot via skattebilletten.

Hvis du vil lovliggøre fildeling får du statsstyring - jeg kan ikke forestille mig et mere spændende miljø for musikken end helvede. Statsstyring vil simpelthen være døden for musikken, som vi kender den idag.

Klaus K.

PS: Imod tidevand bygger mennesker dæmninger