FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:26-04-2006 13:36:13
Afsender:Peter Mogensen
Email:...
Emne:Rolig nu...
Tekst:Pas nu på ikke at mystificere. Et "url-snooper" program lyder pludselig meget eksotisk og hacker-agtigt. Det er igen med til at opbygge myter og illusioner om software.

Glem mystikken. For at lave en ned-på-jorden analogi, så svarer det de fleste brugere (åbenbart) oplever med "streaming" til at de alle brugte en web-browser, hvor der ikke var nogen "Gem som" knap. Så ville alle tro at man ikke kunne gemme hjemmesider man så i browseren og hvis nogen lavede den første browser med en "gem som"-knap ville de pludslig blive betragtet som hackere af den værste slags.

Pas også på med formaterne. Windows har en underlig ide med at alt skal afgøre på de sidste 3 bogstaver i fil-navnet. Men i virkeligheden dækker "WMA" over en bunke forskellige filer. (hvoraf nogle er det såkaldte "janus" DRM format). Når jeg hører DR's netradio er det ihvertfald ikke krypteret. Det er godtnok et udokumenteret format, ligesom word-formatet, men på samme måde som med Word er det lykkedes alligevel at lave rimelig kompatible "afspillere".