 |
 |
|
| Afsendt: | 22-04-2006 11:37:11 |
| Afsender: | ebbe |
| Email: | ebbe@amara.dk |
| Emne: | What a diff |
| Tekst: | En abonnementstjeneste kan indrettes på så mange måder, det vigtige er at give kunden et ansvar for egen adfærd og noget at have ansvaret i (fx. at man kan 'se' på musikken at den tilhører/er lejet af kunden). ...ligesom du 'aftaler' ikke at formidle musikken videre når du køber (eller låner) en cd, så 'aftaler' du også at ophøre med at benytte servicen (musikken) når dit abonnement ophører. Hvis en jukebox kun kan findes på betingelse af at selskabet har ret til at regere på kundens computer, så er produktet uinteressant for væsentlige dele af den relevante kundekreds. DRM er under alle omstændigheder en illusion, idm så længe argumentet er at beskytte kunstnernes rettigheder. Uanset handelsformen. Det der i mine øjne giver nogenlunde mening er at vandmærke værkerne. Altså at gøre det muligt at sanktionere mod dem der groft overtræder betingelserne. Og dit eksempel med dagens tilbud, det er ikke mig du har misforståpet, det er musikmarkedet ;-) Hvis du vælger en abonnementsordning, så vil det ikke være aktuelt for dig at - købe albummet eller købe download. Hvis du vælger at købe albums, så vil du (formentlig) ikke have behov for sideløbende at have abonnement. Selvfølgelig under forudsætning af at kvalitetsproblemerne kommer under kontrol.... Alt andet lige så er abonnementer et marked der bør udvikles - men DRM er ikke et redskab der er velegnet til at styre afviklingen. DRM er kun velegnet som våben i formatkrigen. Som sagt er det jo ikke svært at fylde en harddisk op med musik man ikke har ret til/betalt for (jeg kan i den forbindelse anbefale iTunes som cd-ripper og stationripper som -nåjah ;-)) - indimellem er det dog ulovligt og af og til strafbart. |