 |
 |
|
| Afsendt: | 21-03-2006 00:14:30 |
| Afsender: | Klaus K |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | To sider af samme sag ... |
| Tekst: | Lidt baggrund om ophavsretten & samfundet: Ophavsretten er den lov, der sikrer kunstnerne betaling for deres arbejde - og sikrer kunstens investorer afkast på deres investering i kunsternes arbejde. Dermed sikrer ophavsretten en fortsat motivering til frembrindelse af nye værker. Samtidig sikrer ophavsretten, at brugerne kan bruge kunsten - nyde den. Til glæde for den enkelte bruger - til glæde for andre ophavsmænd, som kan blive inspirerede - og til glæde for samfundet som helhed. Men uden ophavsretten - eller med en svagere ophavsret end den vi kender idag - ville ingen investor sætte penge i en kunstners arbejde. For der ville ikke være noget afkast. Og ingen kunstnere ville have tid & overskud til at lave kunst med mindre de var på overførselsindkomst - eller boede gratis hjemme hos mor og far hele livet. Ophavsretten er et redskab til at få brugerne af kunstnen til at betale for det arbejde, der er blevet brugt på at frembringe & markedsføre kunsten. Nøjagtig som ejendomsretten er det redskab, der får brugerne til at betale for frembringgelsen og markedsføringen af de fysiske varer, de køber. Ophavsretten for udøvende kunstnere gælder i DK i 50 år efter udgivelse. Herefter falder den bort. Det betyder fx. at sangeren Otto Brandenburg, som idag er over 70 år ikke kan få de ekstra indtægter på sine gamle dage, som salget af hans gamle sange, indsunget da han var 20 år, kunne give. Det synes jeg er grotesk. Enhver tosse kan nu udsende sangene med hans stemme - uden at betale ham en øre. Jeg synes det er uhyrligt og urimeligt. Mange kunstnere hitter kun kort tid i deres karriere - som regel i ungdommen (mellem 20 og 40-års alderen) - andre hitter først, når de er 65 - og andre igen først efter deres død. Det findes der masser af eksempler på. I alle tilfælde står der investorer bagved, som har investeret et eller andet i at få netop disse kunstnere frem. Et forlag har måske betalt en forfatter et beløb for rettighederne til hans kommende bog, da han var 35 år gammel - men bogen hitter først mange år efter forfatterens død. Skal foprlaget så ikke kunne tjene deres investering hjem? Hvis ikke samfundet tillader dem det via ophavsretten, ville forlagene jo aldrig betale for rettighederne, mens kunstnerne var i live - og dermed var bogen måske aldrig blevet skrevet. Idag - hvor mange unge mennesker med bredbåndsforbindelser mener, at netop deres forbrug af kunst skal være gratis - er ophavsretten under skarp beskydning. Nogen andre må betale deres forbrug, mener de. De vil have lov til at tage det de vil. Hvorfor? Fordi de kan. Denne ungdommelige egoisme hviler på en forkert præmis om, at der fortsat vil blive produceret geniale værker, som alle kan nyde, hvis ophavsretten fjernes. Det vil der ikke. Fjerner man ophavsretten - eller indskrænker man den - forhindrer man potentielle kunstneriske genier i at kunne leve af deres arbejde - og måske endnu vigtigere: Man vil med et slag fjerne alle investorer i kunsten. Investorerne i kunsten vil ikke længere kunne få afkast af deres investering, og vil derfor omgående finde andre områder at investere deres penge i. Man tvinger dermed geniet ud på det generelle arbejdsmarked - eller hjem og bo hos mor og far. Den massive piratkopiering af musik, som verden har oplevet siden årtusindeskiftet - den såkaldte fil"deling" - har allerede udryddet halvdelen af investeringerne i musikbranchen. Både omsætning & udgivelser står idag på ca. halvdelen af niveauet i år 2000. Der findes ingen opgørelse af antallet af nyskrevne sange de sidste 6 år - men ifølge vores egen interne kalkule må dette antal være faldet med mere end halvdelen - eftersom antallet af opsamlings-udgivelser er steget væsentligt i perioden. Min holdning til initiativer som Piratpartiet er, at de midt i deres revolutions-romantiske selvopfattelse har facistoide træk. Sådan opfatter bagmændene det helt sikkert ikke selv, men grund-ideen bag Piratpartiet minder faktisk om nationalsocialisterne i 30-ernes Tyskland, som også fandt en lille gruppe mennesker, der i forvejen var trampet grundigt på - jøderne - og fratog dem deres almindelige borgerlige rettigheder. De rettigheder, Piratpartiet vil fratage ophavsmændende, er jo de rettigheder som alle andre mennesker har - og vi tager for givet, at alle har: Retten til at få betaling for sit arbejde. Hermed er hele det politiske spektrum vendt rundt: De venstreorienterede er blevet højreorienterede ... kommunisme og facisme viser sig endnu engang at være to sider af samme sag. Klaus K. |