FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:19-03-2006 12:40:58
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Bad luck baby
Tekst:
Peter - det var IKKE fordi jeg ville åbne denne diskussion igen. Jeg har haft så dejlig tid til at beskæftige mig med andre, mere givende aktiviter end dette forum - som ved Gud godt kan være noget af en dræber for mig en gang imellem ...

Jeg vil ikke være forbruger klage-instans. Hvis nogen siger til mig, at de er sure over, at de har købt en mp3-spiller, der ikke kan spille wma med drm - og heller ikke aac til iTunes - så kan jeg kun sige "Bad luck, baby" - sådan er livet. Du er blevet snydt af nogen IT-fabrikanter, der har solgt dig en vare med den underforståede aftale tilknyttet, at du selv ville finde ud af at bryde ophavsretten og stjæle indholdet på nettet ... eller nøjes med at kunne lægge dine CD'er over på den.

Det er jo næsten hele IT-branchen, som har troet de til evig tid kunne danse rundt om guldkalven på indholds-branchernes bekostning - det har været en business at sælge folk et apparat (eller en bredbåndsforbindelse) som de kunne bruge til at sænke deres udgifter til musik og film til nul kroner ... ulovligt og helt urimeligt.

Den slags går naturligvis ikke i længden. Det gode vinder heldigvis altid til sidst. Skal man endelig se noget positivt i dette, så er det at det har medført en uhørt opstramning af arbejdsmoralen i vores branche - samt selvfølgelig fyringer og nedlukninger i massevis. Der bliver knoklet jernhårdt for overlevelse. Men det har været sundt for os, og det kan vi takke IT-udviklingen for ...

Tingene er ikke på plads endnu - det bliver det ikke, før nogen politikere griber ind og tvinger IT-giganterne til en standard, alle kan bruge. Det har teknisk set intet med pladebranchen - eller filmbranchen at gøre.

"Der er ingen, der får lov til at lave en musik-butik med åbne standard formater."

Nej - den diskussion er slut. Der er jo heller ingen der vil kunne tvinge dig til at arbejde uden løn, vel? At vi (DmD) sælger musik i mp3-format skyldes udelukkende, at format-krigen stadig kører. Vores strategi er, at alle kunderne skal kunne høre vores musik på alle de apparater, de har (også dig, Peter :-)) - men den strategi kan & vil vi kun opretholde, så længe der er alt det bøvl med formaterne.

Klaus K.

PS: Firefox og IE virker i TDC's musikbutik. iTunes virker på Mac og Windows - og for dig. Hvor er proiblemet? Me no see ...