|
Afsendt: | 15-03-2006 14:07:57 |
Afsender: | Peter Mogensen |
Email: | ... |
Emne: | pirater i riksdagen. |
Tekst: | Comon har denne historie: http://comon.dk/index.php/news/show/id=25912 Det er jo beklageligt at der er gået populisme i emnet. Der er snart kun plads til ekstreme synspunkter i debatten. På den ene side står organisationer som MPAA, der hvis de fik magt som de har agt, ville få hele den digitale infrastruktur kapslet ind i deres lukkede systemer og fik mulighed for at anvende EUs terrorovervågning til at fange brud på ophavsretten med. På den anden side står folk som de svenske pirater, der ønsker alle immaterielle rettigheder afskaffet og åbenbart kan score stemmer på at provokere rettighedshaverne. Ophavsret og patenter er vigtige værktøjer i samfundet - hvis de bliver brugt rigtigt. Desværre har vi i den seneste tid set tendenser til at begge dele nærmest er blevet et mål i sig selv. Det kommer endda helt fra øverste sted. WIPO udtalte jo f.eks. på et tidspunkt at: "Open-source software runs counter to the mission of Wipo, which is to promote intellectual-property rights." Nu kan man mene om Open Source hvad man vil, men man kan vel ikke være uenig i at det WIPO siger med ovenstående er, at de kun har tænkt sig at arbejde for folks rettigheder, hvis de bruger dem på en måde WIPO kan lide. Det strider jo mod hele princippet om at rettighederne er noget, der tilfalder den enkelte skaber af et værk og han/hun kan vælge hvordan de skal udnyttes. WIPOs lader også til at mene at flere immaterielle rettigheder er et mål i sig selv - i modsætning til at finde den optimale balance for samfundet. På samme måde har vi set patenter blive promoveret med det ene argumente at "jo flere patenter jo bedre". ... man er jo f.eks. begyndt at måle "innovation" i antallet af patenter. Men hvad er de værd, hvis de ikke har kvalitet, og hvor meget innovation som ville være sket alligevel stopper når der er mange patenter i et marked? Kunne det ikke tænkes at der er områder hvor patenter ikke gør samfundsmæssig gavn? I disse dage ser vi jo f.eks. Dan Brown under anklage for at have "stjålet ideen" i et stykke fag-litteratur til sin bog "The Da Vinci code". Man kan mene om bogen hvad man vil, men hvis vi ikke skal drive i retning af at have patenter på litteratur, så bør Dan Brown vinde den sag. Der er en kedelig tendens til IP-ekstremisme. |