 |
 |
|
| Afsendt: | 28-02-2006 11:06:16 |
| Afsender: | Ole |
| Email: | .. |
| Emne: | Fokus |
| Tekst: | Man kan sige, at branchens fokus er forkert: I stedet for at fokusere på kunden som kunde - kunden skal have den bedst mulige oplevelse - har man med drm valgt at fokusere på kunden som forbryder: Fildeler, kopist o.s.v. Man stirrer sig blind på fildelere og andre skidte mennesker, og pålægger den lovlydige kunde som rent faktisk har betalt for musikken det her "drm". Microsofts drm betyder, at jo mere musik du køber i downloadshops, jo mere bliver du bundet til windows - og kan ikke skifte operativsystem uden at miste din musik. Apples drm betyder, at jo mere musik du køber til "evigt eje", jo mere bliver du bundet til iTunes' musikshop, og jo mere bliver du tvunget til kun at benytte iPods. Jeg bebrejder nu ikke Klaus, kan godt se det fra musikernes synspunkt. Men måske har man fokus det forkerte sted, nemlig på fildeleren og ikke på kunden? Lidt ligesom da båndoptageren og videomaskinen kom, så forestillede man sig at alle konsekvent ville sidde og optage alt og opbygge store biblioteker med film og musik. Og hvad sker der? Pludselig opstår et nyt marked, og filmbranchen kunne tjene penge på at leje film ud i videobutikker. På samme måde måske her: Musikbranchen stirrede sig blind på cd-brændere, og hvad sker der: Pludselig åbnes et nyt marked - internettet - som giver mulighed for en helt anden tilstedeværelse og distribution end hidtil. Med de stigende båndbredder har branchen allerede nu muligheden for at tilbyde kunderne musik i ukomprimeret cd-kvalitet (flac). Men dette vil gøre drm'en på musik til "evigt eje" underordnet: Hvis man først har brændt alle cd-data ned på en cd, har man en drm-fri cd i samme kvalitet som en original cd. Her må branchen træffe et valg: Vil man fokusere på kunden og tilbyde det bedste produkt (fuld cd-kvalitet), eller vil man fokusere på forbryderen som jo vil få adgang til de originale cd-data? Vi får se.. Ole |