FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:26-02-2006 15:39:07
Afsender:Peter Mogensen
Email:...
Emne:... men hvor langt rækker enigheden.
Tekst:Jeg er da glad for at du er enig i at det er tåbeligt at brænde fuldstændig overflødige CD'er, som ikke gør andet end at svine miljøet til med plastik.

Men så er det vist også så som så med enigheden. Navnlig:

> Vi har pricipielt ikke noget imod drm - hvad vi har noget
> imod er besvær for vores publikum. Alle content-providers
> (pladeselskaber) må vel selv bestemme, hvad de vil gøre
> med deres musik ... men sagt på en anden måde: Hvis alle
> mennesker havde afspillere, der kunne spille alle de
> formater, butikkerne opererer med - så var der jo ingen
> problemer.

Men DRM er jo netop GRUNDEN til at folk ikke har afspillere, der kan spille alle formater. Det ved enhver datalog, men det er åbenbart noget som medie-industrien og dem som sælger DRM-produkterne nægter at indrømme.

> Når dette er sagt, skal det jo også siges (som I måske
> ved), at alt drm-besværet ikke skyldes pladebranchen, men
> derimod slagsmålet mellem giganterne Microsoft & Apple.

Nej... det "ved" vi ikke.
Du har ret i at Apple og Microsoft benytter lejligheden til at udkæmpe en kamp om formater (fordi begge ved at et monopol på et inkompatiblet format er et guldæg).
Men det kan de KUN fordi medie-industrien giver dem lov ved ikke at gøre som DMD gør og vælge et veldokumenteret kompatibelt format (som f.eks. MP3).

> Primært er det Apple der ikke vil licensiere deres format
> ud til andre - sådan at folk fx. kunne gå i iTunes og købe
> musik til fx. deres Creative-afspillere

Enhver der følger situationen burde vide at Hverken Apple eller Microsoft er et hak bedre end den anden. Det er ikke "primært" Apple. Microsoft er præcis ligeså god om det.

> Jeg synes politikerne burde tvinge Apple (som jo har en
> slags monopol på iPod - over 70% af afspiller-markedet &
> endnu mere på online-musik markedet) til at licensiere
> deres format ud til alle andre, der ønsker at sælge musik
> og afspillere.

Som Mette sagde... "hvorfor Apple?".
Microsoft er da ikke et hak bedre. Det er bestemt ikke fordi jeg vil forsvarre Apple, men hvis man har set sig blind på Apples 70% af online musik markedet, så har man altså ikke engang set 1/7 af isbjerget.

> Dette ville sætte kæmpe fut i hele online-markedet. Og så
> ville vi opnå den himmelske situation: At al musik købt i
> alle shops virker til alle afspillere -

Sludder... Min kærestes afspiller. (en iRiver i799) kan ihvertfald hverken spille iTunes-formatet, eller Microsofts WMA-DRM format. ... og sådan har mange afspillere det.
Det eneste du ville opnå med at tvinge Apple til at dokumentere deres format ville være at Microsoft-baserede afspillere også kunne spille iTunes, men iPods kunne stadig ikke spille WMA-DRM ...
... enhver med bare nogen lunde indsigt i de sidste 20 års historie om format-krige ved godt hvad det ville ende med.

> igesom i de gode gamle dage med CD'erne og CD-afspillerne ;-)

Du mener før pladeselskaberne begyndte med vilje at introducere fejl på skiverne, så det var tilfældigt om de virkede i CDDA-afpillere?

"Those are silver discs with music data that resemble CDs, but aren't,"
- Philips representative Klaus Petri