FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:13-02-2006 15:39:35
Afsender:Ole
Email:..
Emne:Frustrationer
Tekst:Hej Ebbe,

Jeg opfattede nu ikke dit indlæg som en provokation, snarere en frustrationn over, at musikbranchen ingenting foretager sig.

Jeg har forklaret det før. "drm", kvaliteten og prisen på et album-download (80kr) er for mig det samme som at sige, man egentlig slet ikke ønsker at sælge via nettet.

Klaus har også sagt det meget klart: "For mig at se er downloads til salg af enkeltnumre, hvis man ønsker et helt album skal man købe den fysiske cd".

Vi står også i en situation, hvor kasette-båndet er forældet som medie. SÅ er det jeg spørger Klaus, hvad er alternativet til kasettebånd idag ??

Et kasettebånd kostede 40 kr med plads til to albums, dvs. 20 kr pr album.

Et album koster 80 kr at downloade.

Er et album-download til 80 kr kasette-båndets afløser?? Er det løsningen for den fattige studerende på kollegie-værelset.

--------------------------------------

Prøv at forestille jer, at det lykkedes at udrydde al kopiering. Så var der fysiske cd'er til 150 kr og album-downloads til 80 kr at vælge imellem. Jeg tror, der ville rejse sig et ramaskrig.

Ole