|
Afsendt: | 30-01-2006 18:40:06 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Sandt nok, men ... |
Tekst: | Jeg er enig i, at novellen er et rædselssamfund på samme måde som det jeg selv beskriver - men jeg ser intet i samfundet nu der peger i den retning. Tværtimod er pladebranchen ved at droppe kopisikringen på CD'er. Der laves praktisk taget ingen kopisikring af musik-CD'er mere, fik jeg at vide i et stort studie igår ... Mon ikke bare novellen beskriver sådan et mareridt man kan få, hvis man er blevet vant til at kunne tage alt gratis på nettet uden at det havde personlige konsekvenser? At man altid kunne skaffe sig gratis software og indhold uden tanke på, at der naturligvis er producenter, der skal kunne leve af at fremstille både softwaren og indholdet. Den sikre måde at forhindre dette scenario er jo - som jeg efterhånden har skrevet en del gange: Undlad piratkopiering. Betal for det man tager. Det giver positivitet og velvilje fra sælgerne / rettighedshaverne - og så vil de i sidste ende holde op med at brokke sig, fordi der ikke længere er noget problem. Sålænge der findes så mange net-mennesker, der (har man indtryk af) vier hele deres liv til at "gratifisere" rettighedsbelagt digitalt materiale - så længe vil risikoen for kamp fra den anden side (rettighedshaverne) eksistere. Hvis folk kører for stærkt, kommer politiets fartkontroller på banen ... og hastigheds overtrædelser rammer jo ikke engang politiet selv - i modsætning til den måde piratkopieringen rammer rettighedshaverne på. Det er klart at der skal være balance - mellem bruger og rettighedshaver. Men piratkopieringen de sidste 5 år har tippet magten over til brugerne i en grad, som allerede har haft en meget negativ effekt i indholdsbrancherne - og som fortsat truer med at endnu flere rettighedshavere lukker deres aktiviteter ned. Derfor en den novelle ikke rigtig aktuel - men dog ganske tankevækkende alligevel ... jeg får fx. mange små indikationer af, hvordan net-folk af forfatterens type egentlig tænker. Klaus K. |