|
Afsendt: | 01-05-2006 21:34:49 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Om at stemme med pengene |
Tekst: | Hej Ole - Alle dine ideer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre er meget velmente, men desværre ikke brugbare for os som aktive deltagere i musik- og pladebranchen. Vi gør, hvad vi kan for at gøre vores ting så attraktive overfor publikum som muligt. Vores motto er: Dem der betaler skal have det bedste vi kan give ... jeg tror ikke du kan finde mange utilfredse kunder i vores butik. Du kan prøve at kigge her, og bladre nogen måneder tilbage: http://dansermeddrenge.dk/forum/forum.asp?forumID=23&visLinkFormer=FALSE Jeg kan godt se, at der er problemer med drm og acc og hvad det altsammen hedder, og vi har valgt at takle det på den måde, at vi udsender vores materiale i mp3 også, så længe disse problemer eksisterer. Jeg tror som sagt det er børnesygdomme. Pladebranchen er i færd med en omstillingsproces, hvor de større spillere (the big four) er ved at lempe på kopibeskyttelserne. Men det tager tid at vende en supertanker som fx. BMG-Sony eller EMI - det tager noget længere tid end at vende et lille skib som vores. Allerede dagen efter at det gik op for os hvad Napster var for noget, gik vi igang med at omorganisere vores band til at være et live-band. Vi bruger nu al vores energi på koncerter - og har aldrig brugt mindre energi på indspilninger & på at indspille nye sange. Min personlige statistik er, at jeg fra år 1979 til år 2000 fik udgivet gennemsnitligt 7-8 nye sange pr. år - efter år 2000 er tallet faldet ned til under 2 nye udgivne sange pr. år. Dette er resultatet af publikums gennerelle holdning til betaling for indspillet musik. Bemærk det er kun min personlige statistik - men den er en indikation af resultatet af piratkopieringen i DK. Alle mine kolleger har en tilsvarende statistik, og mange af dem er endda faldet til 0 nye udgivne sange pr. år. Det er kun naturligt - publikum vil ikke betale i det omfang de ville før. Vi bukker og adlyder ved at undlade at producere ny musik. Publikum får altid hvad de beder om - de "stemmer med pengene". Du kan ikke forvente det anderledes. Du kan i hvert fald glemme muligheden for at vi vil sætte vores timeløn yderligere ned ved at nedsætte priserne. Vi synes generelt set ikke, det er rimeligt at bede den, der bliver malket om at lade sig malke yderligere. Du bør i stedet rette din kritiske sans imod ham fil"deleren" som du omtaler. Det er bl.a. hans skyld, at du (som jo gerne vil betale for musikken) må undvære et stort musikudbud. Og bemærk - udbuddet vil kun blive mindre, sålænge store grupper af publikum kun vil gratis-forbruge musikken. Det er det eneste mulige svar fra vores branche ... at nærme sig gratis-forbrugerens pris vil være økonomisk selvmord. Det vil enhver aktiv deltager i det private erhvervsliv også fortælle dig. Klaus K. |