|
Afsendt: | 18-12-2005 00:57:26 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Når gratis bliver Gud |
Tekst: | "Der er jo ikke nogen der som sådan tjener penge på præcis de af jeres varer der udsættes for illegal kopiering." Det er underordnet, hvad de tjener på. Hvis nogen tjener på at lade folk stjæle (piratkopiere) 3.-mands værker, så bliver de straffet. Det viser både Grokster-sagen og Kazaa-sagen. Ingen af de virksomheder tjener direkte på deres primære aktivitet - at få folk til at piratkopiere - men de tjener på trafikken og på annoncerne. Der er ingen reel forskel. Sådan vil både mennesker og guder dømme i et hvilket som helst samfund, tror jeg. "Nogen har en tjeneste der blandt meget andet digitalt også kan benyttes til udveksling af ophavsretsbeskyttet materiale." Og det er heller ikke nogen formildende omstændighed, at nogen af varerne ikke er ulovlige - det er jo under alle omstændigheder ikke de lovlige varer, der giver virksomheder som Kazaa og Grokster omsætning. Dem kan folk jo hente hvor som helst lovligt. De få lovlige varer, man kan hente i p2p-virksomhederne er helt klart kun et alibi. "Du siger så tit at et stop for fildeling er den eneste vej frem." Ja. For gratis fildeling. "Og jeg siger lige så tit at det ikke er en option, det vil blot medføre at virkeligt kriminelle overtager store dele af jeres distribution." Fint - så kan politiet tage sig af dem. Det vil være dejligt for indholdsbrancherne, hvis de kunne slippe for det. "Du må da gerne forklare lidt nærmere hvordan du fortolker den meget gamle sang fra de varme lande. Og hvilke aspekter du ser i beretningen om Israelernes (af)gudsbyggeri i Sinai og hvordan det afspejler sig i musikmarkedets udvikling efter digitaliseringen." Jeg ser mange computerfolk på internettet tilbede en ny gud, der hedder Gratis. Denne religion har 3 bud: 1. Jeg skal have 2. De andre skal give 3. Intet kan ændres på dette fremover ;-) Klaus K. |